Maliske piger fik papirer 8. marts 2015

 

 

68 identitetspapirer uddelt


I Mali blev der uddelt fødselsattester i landsbyerne Narena og Baguineda d. 7. og 8. marts. Madame Mama Koité Doumbia, præsident for MUSONET, fortæller, at 68 unge piger modtog attester, som er altafgørende for deres mulighed for uddannelse.
 
Herunder et par beretninger fra dagen i Narena.


Moustapha Berthe er storebror til
Oumou Konate

"Oumous mor blev gift med min far efter hendes egen far døde, så nu ser jeg hende som min egen rigtige lillesøster. Før var jeg den eneste i familien, der gik i skole, men nu pga. projektet i Narena, hvor Oumou fik en fødselsattest, er hun også kommet i skole. Mine to storesøstre fik aldrig den chance.
Mit største ønske er, at hun kan fortsætte og færdiggøre sine studier, så hun får sit diplom. Jeg opfordrer meget til, at piger skal i skole, fordi en pige, som har været i skole, når hun bliver gift,  styrer hjemmet godt.”






 


Alima Coulibaly er mor til Namissa Traore 

”Min datter, Namissa, går i 6. Klasse med et gennemsnit på 8. Hendes far Mouctare Traore er begyndt at lave skønhedsprodukter, så nu bor jeg sammen med mine børn og min mands mor. Namissa og hendes små søstre går alle i skole.
Jeg takker den gode Gud og dette projekt, som har givet dem tilladelse til deres rettigheder. Hendes storebrødre og -søstre havde ikke fødselsattester og har derfor aldrig været i skole.
Alle mine håb ligger på hendes skuldre, og jeg ønsker, at hun bliver dommer for at kæmpe mod uretfærdighed.”









Sammen med MUSONET, vores maliske partner, fortsætter KULU kampagnen ”Giv en pige ret”  for at skaffe civile papirer til piger og kvinder i Mali. I 2015 sker det med opbakning fra 10 kampagnepartenere og 22 ambassadører, som vi takker varmt for. 

På vej frem mod 2015 målene er der sket fremskridt globalt. Fattigdommen er formindsket,  sundheden er forbedret, og flere børn kommer i skole. Flere udviklingslande har imponerende vækstrater. Men væksten og reduktionen i fattigdom er skæv, dvs. at mænd og drenge får mere ud af fremskridtene end piger og kvinder gør. Uligheden vokser altså både globalt og nationalt. Børn vokser op med meget ulige chancer, og ingen steder har mænd og kvinder lige muligheder. Læs mere om Giv en pige ret HER

Hvis du støtter Giv en pige ret kampagnen, giver du flere piger muligheden for at komme i skole.
Gå til kampagnen.


Af journalist Malene Smedegaard Ørsted
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Mobile pay: 90 69 61
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!