|
Feminisering
af fattigdommen
- et
skridt frem og to tilbage!
Tirsdag
den 20. juni 2000 kl. 16.00-19.30
i Fællessalen, Christiansborg.
Oplæg ved:
Jeanne
Henriquez, Caribien,
Patricia Mcfadden, Zimbabwe & Lenie Persson,
DK
Paneldebat
med:
-
Tove
Fergo, MF Venstre
medlem af den danske delegation til Geneve
-
Jeppe Kofoed, MF
Socialdemokratiet
medlem af den danske delegation
til Geneve
-
Mary Kazunga, MS-Program Advisory Board, Zambia
-
Ellen Margrethe
Løj, udenrigsråd, ambassadør, Danida
Ordstyrer:
Leslie Larsen, Dansk Kvindesamfund
Arrangeret
af:
Kvindernes U-landsudvalg, Dansk Kvindesamfund og
Mellemfolkeligt Samvirke.
Mødet
er optakt til det Sociale Topmøde+5
i Geneve 26. – 30. juni.
På det Sociale Topmøde i København 1995 blev det besluttet at opnå
ligestilling og lighed og styrke kvindernes deltagelse og ledende
rolle i det politiske, civile, sociale, kulturelle og økonomiske
liv og i udvikling.
Det Sociale Topmøde i København var et historisk møde, hvor
verdens ledere for første gang i fællesskab drøftede verdens
ulighed og fattigdom. Men der manglede medieopmærksomhed og et sted
at placere ansvaret for at overvåge arbejdet med at føre
vedtagelserne ud i livet.
Hvordan
ser det ud i dag - 5 år efter?
Billedet er uændret, måske forværret: Op mod 80 % af verdens
fattige er kvinder, 2 ud af 3 analfabeter er kvinder, kvinder udsættes
hver dag for vold i form af misbrug, trusler, voldtægt og drab og
kvinder diskrimineres fortsat på arbejdsmarkedet.
Feminisering af fattigdommen øges som konsekvens af den økonomiske
globalisering, strukturtilpasningsprogrammer og privatisering af den
offentlige sektor. Samt ikke mindst på grund af den fortsatte kønsdiskriminering
i de fleste lande.
Mødet
vil fokusere på mulighederne for at påvirke udviklingen på alle
niveauer og vil bl.a. diskutere følgende:
-
Strukturer, der fremmer eller hæmmer den sociale, økonomiske
og politiske udvikling for kvinder
-
Globaliseringens udfordringer: Stigende behov for
internationalt bindende aftaler
-
Nødvendigheden af at integrere en kønstilgang i alle
aftaler, politikker og projekter
-
Netværk og alliancer
På
det netop afsluttede FN Beijing+5 møde, som led i opfølgningen af
FNs 4. verdenskvindekonference, anerkendtes globaliseringens
skadelige konsekvenser for kvinders menneskerettigheder. Det
understreger, at kvinders økonomiske rettigheder ikke kan
tilgodeses uden også at inddrage de makroøkonomiske politikker og
strukturer. Feminiseringen af fattigdommen kan ikke alene bekæmpes
ved mikroøkonomiske initiativer for kvinder.
Tråden må tages op fra Beijing+5 til Det Sociale Topmøde+5. Mødet
vil give et bud på hvordan.
Mødet giver lejlighed til at få kendskab til de beslutninger, der
blev taget på det Sociale Topmøde i 1995 og de muligheder, som
Geneve 2000 giver. Det Sociale Topmøde er en unik mulighed for at
engagere sig, skabe netværk og være med til at sætte vigtige
problemer på den internationale dagsorden.
Om
oplægsholderne: Lenie
Persson, Danmark
-
Har arbejdet de seneste 8 år som projektleder og
seniorkonsulent i Socialt Udviklingscenter (SUS), København.
-
Arbejder med at skabe fornyelse af sociale områder, der
vedrører socialt udsatte og truede individer og grupper - med
baggrund i pædagogik og en mastergrad i offentlig administration.
-
Indtil for halvandet år siden engageret i kvindepolitisk
arbejde, bl.a. som medlem af Ligestillingsrådet, formand for
Dansk Kvindesamfund og medlem af Women's Working Group under det
EU-støttede europæiske fattigdomsnetværk, EAPN.
-
Er interviewet i bogen "Retten til udvikling? -
kvinder, udvikling og menneskerettigheder", udgivet af
Kvindernes U-landsudvalg.
Jeanne
D. Henriquez, Caribien
-
Forkvinde siden 1997 for CAFRA - Caribbean Association for
Feministic Research and Action.
-
Har en mastergrad i historie fra Utrecht Universitet,
Holland, og i kvindestudier fra George Washington Universitet,
Washington D.C.
-
Har arbejdet i syv år som koordinator på kvindecenteret
SEDA i Curacao.
-
Er nu ansat som afdelingsleder i National Archives of the
Netherland Antilles.
-
Har skrevet artikler og rapporter om kvindespørgsmål.
Patricia
Mcfadden, Zimbabwe
-
Afrikansk feminist og akademiker, aktiv i den globale
kvindebevægelse.
-
Underviser på universitetsniveau og i kvindebevægelsen.
-
Ansat siden 1994 på Syracuse Universitet, hvor hun bl.a.
underviser i feministisk økonomi og feministiske perspektiver i
internationale relationer.
-
Redaktør og udgiver af tidsskriftet Southern African
Feminist Review, SAFERE.
-
Tilknyttet det nyetablerede International Women's University
(IFU), som har base på universitetet i Hannover.
-
Har tidligere været DAWN's repræsentant for Afrika.
(DAWN: Development Alternatives with Women for a New Era, et netværk
i Afrika, Asien og Caribien, der arbejder med alternative økonomiske
udviklingsmodeller. Også det caribiske netværk, CAFRA, er med i
DAWN).
-
Er særlig rådgiver for Guggenheim Foundation vedrørende kønsspecifik
vold.
-
Har også beskæftiget sig med reproduktive og seksuelle
rettigheder.
-
Patricia Mcfadden er født i Swaziland og hun siger:
"I love being a feminist!"
Artikler:
Danske
kvinder må være mere solidariske
Tidligere
formand for Dansk Kvindesamfund, Lenie Persson, opfordrer til, at stærke
- og privilegerede - kvinder i højere grad arbejder til fordel for
mindre privilegerede kvinder
Mænd
er fortsat privilegeret i forhold til kvinder!
Indsatsen for at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i
Danmark har ikke rokket nævneværdigt ved mændenes magtposition.
Og der kommer ikke til at ske nogen ændring, før de stærke,
aktive - og privilegerede - kvinder begynder at arbejde til fordel
for - og inddrage - de mindre privilegerede kvinder.
Det fastslår seniorkonsulent Lenie Persson, Socialt
Udviklingscenter, der er en af hovedtalerne på mødet på
Christiansborg den 20. juni om feminisering af fattigdom.
Lenie Persson har tidligere været medlem af Ligestillingsrådet,
formand for Dansk Kvindesamfund og medlem af Women's Working Group
under det EU-støttede europæiske fattigdomsnetværk, EAPN.
Ligelønnen
er "glemt"
- I Danmark er det de stærke kvinder, der har præget
ligestillingsarbejdet - og de har tilsyneladende "glemt"
ligelønnen - og dermed i realiteten svigtet de lavtlønnede
kvinder.
Det danske ligestillingsarbejde fokuserer i høj grad på at få
kvinder ind på afgørende poster i samfundslivet. Det er godt nok i
begyndelsen, men det giver ikke mening at fastholde fokus på de stærke
kvinder og deres interesseområder, mener Lenie Persson.
- Vi har tilsyneladende mistet engagementet i at kræve lige løn
for lige arbejde. Vi har ladet stå til, mens løngabet mellem mænd
og kvinder på det private arbejdsmarked støt og roligt er vokset.
Lenie Persson gør opmærksom på, at også kvinders pension er
langt ringere end mænds. For eksempel fratrækkes fravær på grund
af barsel i pensionsberegningen.
- Der er ingen undskyldning for ikke at justere utidssvarende
pensionsordninger, siger Lenie Persson.
Utidssvarende
velfærd
Også i velfærdssamfundet Danmark er det kvinder, der
· har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet
· har de største fraværsperioder
· har de laveste lønninger
· har den ringeste viden om forholdene.
- Velfærdssamfundet bygger på indkomstudligning, men systemet er håbløst
gammeldags og utidssvarende, mener Lenie Persson.
- Vi skal øge kendskabet til de kvinder, som stærkest mærker
ulighederne og de ulige muligheder og ikke over en kam gøre
"unge enlige mødre" eller "kassedamer" svage. I
stedet skal vi undgå, at disse kvinder ender i afhængighedsforhold
til en mand eller til staten.
- De mindst privilegerede kvinder - samt mænd - bør inddrages i
arbejdet for at forny det danske velfærdssamfund, så mænd og
kvinder kan fungere på lige vilkår, når de varetager omsorgs- og
forsørgerroller, påpeger Lenie Persson.
Vi
bliver fattigere
Hvis
man spørger kvinderne i de mange små stater i Caribien, så siger
de:
Udryd fattigdommen! siger Jeanne Henriquez, formand for det
caribiske kvindenetværk, Caribbean Association for Feminist
Research and Action, CAFRA
-
Vores daglige liv i Caribien står i stærk kontrast til
illusionerne om guldæggene i verdensøkonomien. I vores virkelighed
oplever vi kun magtesløshed og vold, som i stigende grad truer
demokratiet, understreger Jeanne Henriquez, som er den ene af
hovedoplægsholderne på mødet om feminisering af fattigdommen på
Christiansborg den 20. juni.
- I det caribiske område bor 20 % af verdens befolkning i nogle af
verdens fattigste samfund.
Og mens den rige del af verden forøger sin rigdom ved at udnytte de
globale muligheder, bliver de fattige ø-samfund stadig fattigere.
Og kvinderne udgør 70 % af de fattige.
- Vores andel af verdenshandelen er gået tilbage fra 4 til 1
procent siden 1960, fastslår Jeanne Henriquez.
- Vores handel er ganske vist øget i løbet af 90'erne, men værdien
af vores produkter er blevet forringet. Vi får intet ud af Lomé
handelsaftalerne.
- Men på trods af de barske vilkår kæmper kvinderne i Caribien
for at forbedre deres vilkår, med eller uden hjælp fra deres
regeringer og fra regionale og internationale organisationer.
Alternativ
økonomi
- Ny-liberalismen påstår, at det frie marked vil give os demokrati
og menneskelige værdier. Men vi siger, at den alternative økonomi
har sit udgangspunkt i menneskelige værdier og omsorg, siger Jeanne
Henriquez, der er formand for CAFRA.
Kvindenetværket Caribbean Association for Feminist Research and
Action. CAFRA,
arbejder bl.a. med at udvikle alternative økonomiske strategier og
handlemuligheder med udgangspunkt i feministiske holdninger og
visioner om omsorg og empowerment.
CAFRA arbejder desuden med kommunikation, uddannelse,
forskning og kampagner nationalt og internationalt.
CAFRA blev etableret i 1985 - samme år som FN's
verdenskvindekonference i Nairobi - og fungerer som ramme om det
regionale samarbejde mellem feminister, forskere og
kvindeorganisationer.
Skærpet
indsats nødvendig
- Den makro-økonomiske politik er destruktiv og udelukker det store
flertal. CAFRA anbefaler derfor at det Sociale Topmøde+5 i Geneve
skærper indsatsen i kampen mod fattigdom, arbejdsløshed og social
udstødning, siger Jeanne Henriquez.
- Hvis fattigdommen skal udryddes, er det nødvendigt med strategier
for økonomisk omfordeling i form af f.eks. nye sociale
sikringsordninger og nye former for skattepolitik.
- Landene i Caribien er særligt sårbare og ramt af negative
konsekvenser af globaliseringen. Det er derfor nødvendigt at
prioritere ressourcer til uddannelse og udvikling af kvalifikationer
og selvtillid.
- Og det ville være til stor gavn for kvinderne og deres familier,
hvis vores produkter, som f.eks. bananer, sukker, ris og rom blev
beskyttet på EU-markedet.
Yderligere information om mødet:
Ruth
Ejdrup Olsen, Kvindernes U-landsudvalg, tlf. 33 15 78 70, e-mail: reo@kulu.dk
Ellen Farr, Mellemfolkeligt Samvirke, tlf. 77 31 00 00, e-mail: efarr@ms-dan.dk
Se
også KVINDERNES U-LANDSUDVALG’ hjemmeside www.kulu.dk
, klik ind på Beijing+5.
Mødet
indgår i Mellemfolkeligt Samvirkes seminar-række om tre centrale
topmøde-temaer: Den sociale udvikling, feminisering af fattigdommen
og minoriteter og velfærdssamfund.
Program for SOLIDARITET 2000 kan bestilles på tlf. 7731 0000 eller
klik ind på www.ms.dk
|
