|
KVINDERNES
U-LANDSUDVALG afholdt ordinært repræsentantskabsmøde lørdag d.19. maj
2001, og i den anledning udsendtes følgende pressemeddelelse:
Der er hårdt brug for KVINDERNES U-LANDSUDVALG til at sikre, at
ulandskvinders rettigheder bliver hørt og inddraget, når de politiske
strategier udvikles. Det slog Udviklingsminister Anita Bay Bundegaard fast
med sit indlæg på paneldebat-mødet ”Kvinders rettigheder på
smalkost – mellem fattigdom og globalisering” 8. maj i anledning af
KVINDERNES U-LANDSUDVALGs 25 års jubilæum.
Nelcia Robinson, Caribien og Litha Musyimi-Ogana, Kenya var enige. Vi har
brug for hinanden til i fællesskab at påvirke internationale
handelssaftaler og international udvikling i en retning, så
kvinders rettigheder tilgodeses. På det velbesøgte paneldebatmøde
konkluderedes bl.a. at sundhed og mad skal holdes ude af frihandelsaftaler
og det er spørgsmål, der skal rejses ved det kommende WTO ministermøde
i november i år.
Med denne kontante opbakning til KVINDERNES U-LANDSUDVALGs (KULU) arbejde
og mission afholdt KULU ugen efter sit ordinære Repræsentantskabsmøde.
Her fremlagde den afgående bestyrelse et driftsregnskab i balance, og en
beretning, der blev enstemmigt godkendt. Efter et år med omstrukturering
står det nu klart, at KULU er inde i en fornyet konsolidering.
Repræsentantskabet valgte en ny fuldtallig bestyrelse til at lede KULU.
Janice G. Førde genvalgtes som forkvinde, og Lis Rasmussen Kazal,
U-landsforeningen Svalerne trådte ind som ny næstforkvinde. Hovedparten
af bestyrelsen valgte at genopstille. Bestyrelsen består af repræsentanter
for medlemsorganisationer og individuelle, erfarne såvel som nye
medlemmer af KVINDERNES U-LANDSUDVALG.
KULU arbejder for at fremme kvinders økonomiske, politiske og
reproduktive rettigheder. I de kommende år retter KULU søgelyset på
kvinders økonomiske rettigheder under overskriften ”Verdenshandel,
globalisering og udvikling" med aktiviteter inden for fortaler- og
oplysningsvirksomhed i samarbejde med partnere og netværk i nord og syd.
KULU deltager i danske og internationale konferencer, bl.a. FN konferencen
om de mindst udviklede lande LDCIII, der sluttede søndag d. 20. maj i
Bruxelles.
Med venlig hilsen
KVINDERNES U-LANDSUDVALG
Janice G. Førde, Forkvinde
Forretningsudvalget
består af:
-
Janice
G. Førde,Forkvinde
-
Lis
Rasmussen Kazal, næstforkvinde
-
Inger
Kaspersen, kasserer
-
Ellen
Bangsbo
Den
samlede bestyrelse :
-
Janice
G. Førde (Kvindehusforeningen)
-
Lis
Rasmussen Kazal (U-landsforeningen
Svalernes Kvindegruppe)
-
Ellen
Bangsbo (Asienskvindegruppen)
-
Pernille
Bischoff (Dansk
Kvindesamfund)
-
Anne
Christiansen (Ibis
K-gruppe)
-
Inger
Kaspersen, (Individuelle medlemmer)
-
Martha
Salazar (Individuelle
medlemmer)
Suppleanter:
|