Om Kvindernes U-landsudvalg's Repræsentantskabsmøde
 januar 2001

Kvindernes U-landsudvalg
udstikker ny kurs

Ulandsorganisationen Kvindernes U-landsudvalg ( KULU) har afholdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde i København. Mange medlemsorganisationer og individuelle medlemmer var mødt op til dette repræsentantskabsmøde, der skulle tage stilling til KULUs fremtid.

Repræsentantskabets melding var klar: KULU har en vigtig mission i det ny årtusinde og skal arbejde videre med sin oplysnings- og fortalervirksomhed.  KULU skal  intensivere sin deltagelse i  de store internationale netværk, som arbejder med kvinder, køn og udvikling.

Organisationen er ved at afvikle sit Danida-støttede projektarbejde.  I stedet vil KULU udbygge samarbejdet med udvalgte partnere i Syd om dokumentations-, oplysnings- og fortalervirksomhed.
 
Der var stemning for at skærpe KULUs profil, og frem til maj vil bestyrelsen - sammen med et nydannet organisationsudvalg - arbejde med udviklingen af et skærpet fokus. KULU vil i  de kommende 2-3 år koncentrere sin indsats på området Verdenshandel, globalisering og udvikling – fra et kvinde- og kønsperspektiv. Med repræsentantskabsmødets beslutninger forventer bestyrelsen, at der vil være nye muligheder for at skaffe finansiering til organisationens arbejde.

Som ny forkvinde valgtes Janice Goodson Førde, international konsulent  i spørgsmål om kvinder i udviklingslande. Janice Goodson Førde har flere poster i internationale organisationer, der arbejder  med verdenshandel og udvikling. Hun er bl.a. koordinator for den europæiske gren af det internationale netværk om kvinder og verdenshandel, som hun var med til at lægge grunden til i 1996 under Verdenshandelsorganisationens (WTO) første Ministermøde i Singapore.

KULU vil fejre sit  25. års jubilæum i maj  2001 med en styrket organisation og profil. Der er fortsat brug for Kvindernes U-landsudvalg,  der - som den eneste organisation i Danmark – har ulandskvinders rettigheder og vilkår som primær fokus. 

Den nyvalgte bestyrelse består af:

  • Janice G. Førde, forkvinde, FU (Kvindehusforeningen)

  • Jytte Møller, næstforkvinde, FU (Dansk Kvindesamfund)

  • Inger Kaspersen, kasserer, FU (Individuelle medlemmer)

  • Ellen Bangsbo, FU (Asienskvindegruppen)

  • Lis Rasmussen Kazal (U-landsforeningen Svalerne)

  • Birthe Refslund (SFs Ligestillingsnetværk)

  • Anne Bork-Pedersen  (Individuelle medlemmer)

  • Diana Madsen, Suppleant (Individuelle medlemmer)

 

Den nyudpegede Forretningsudvalg (FU):

  • Janice G. Førde, Forkvinde

  • Jytte Møller, Næstforkvinde 

  • Inger Kaspersen, Kasserer 

  • Ellen Bangsbo 

 

[Tilbage til nyheder]

[www.kulu.dk]

 

Den nye bestyrelse  

Nyt FU

Vær aktiv &
Støt arbejdet fremover


Skriv til Kvindernes U-landsudvalg
Kvindernes
U-landsudvalg
Borgergade 14,2.th
1300 København K
Tlf.   33 15 78 70
Fax: 33 32 53 30

 

 

 

 

 

top

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

top

 

 

 

 

 

top

 

 

 

 

 

 


Kvindernes U-landsudvalg. Borgergade 14 2. DK -1300 København K .TLF 33 15 78 70 . Fax: 33 325330  kulu@kulu.dk