Internationale handelsaftaler og
kvinders adgang til sundhedsservice
Hvordan påvirker handelsaftaler kvinder?
Hvad kan vi gøre?
Anneks I
Hvad er Aftalen om
Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendoms-rettigheder (TRIPS)?
Anneks II
Hvad er den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser
(GATS)?
Kontakter
for yderligere oplysninger
Relevant publikationer




























|
Ved
det 5. Internationale møde om Kvinders Sundhed i Costa Rica
i maj 1987 besluttedes det at indlede en aktiv kampagne
om kvinders
sundhedsproblemer. Den 28. maj blev erklæret
international aktionsdag, og siden da har kvindeorganisationer
over hele verden markeret dagen ved at arrangere kampagner,
hvis fokus og hovedemne skifter hvert år. I år handler kampagnen
om de internationale handels-aftalers begrænsning på kvinders
adgang til sundhedsservice og medicin.
Adgang
til medicin og sundhedsservice til overkommelige priser
og god kvalitet er fortsat en fjern virkelighed for en stor
del af verdens befolkning. I mange udviklingslande er fattigdommen
forværret af de såkaldte udviklingspolitikker - især struktur-
tilpasningsprogrammerne. Sundhedssektorreformer iværksat
af de internationale finansielle institutioner - Verdensbanken
og den Internationale Valutafond - har betydet at offentlige
serviceydelser privatiseres. Derved begrænses de fattiges
adgang til lægehjælp, rent vand og medicin.
|
Verdenshandelsorganisationens
(WTO) etablering i 1995 har ført til et yderligere pres på u-landenes
udviklingspolitikker.
WTO overvåger 28 internationale aftaler, der fremmer frihandelen
mellem medlems-landene. Nogle af disse aftaler har direkte indflydelse
på menneskers adgang til sundhedsydelser og medicin: Aftalen
om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendoms-rettigheder[1]
(TRIPS) og den Almindelige Overenskomst om Handel
med Tjenesteydelser[1] (GATS).
|
|
Fakta
om WTO:
-
Afløste den tidligere GATT (General Agreement on Tariffs
and Trade) - Den Almindelige Overenskomst om Told
og Udenrigshandel.
- Omfatter ikke blot handel
med varer, men tillige handel med tjenesteydelser
og handelsrelaterede aspekter af investeringsbestemmelser
og intellektuelle ejendomsrettigheder
- Omfattede
144 medlemslande ved starten af 2002. Alle regler
gælder alle lande.
-
Administrerer 28 internationale handelsaftaler.
- Fremmer
frihandel gennem frihandelsaftaler og handelsliberaliseringspolitikker.
|
|
|
Værd
at vide om TRIPS:
*U-landene
er indehavere af mindre end 10% af alle eksisterende patenter.
*De fleste patenter i u-landene ejes af store multinationale
selskaber.
*TRIPS aftalen forstærker den
allerede eksisterende ubalance mellem de rige og fattige
lande.
|
|
Værd
at vide om GATS:
GATS’
trussel mod kvinders sundhed skyldes to ufravigelige regler
som er grundlæggende i alle WTO aftaler :
*Medlemslande skal
behandle alle udenlandske serviceudbydere ens
*Medlemslande skal tilbyde udenlandske serviceudbydere de
samme betingelser som tilbydes lokale udbydere.
|
|
WTO
og aftalerne om TRIPS og GATS påvirker kvinders liv på
mindst tre måder:
1)som brugere af sundhedsservice og medicin, 2)
som omsorgsarbejdere, og 3) som dem
der dyrker og anvender medicinske planter. I WTO tages ingen
hensyn til handelsaftalernes effekt på mennesker og
menneskers liv. For eksempel:
- Verdenshandelsaftalerne
har ikke en menneskecentreret tilgang, hvor mænds og
kvinders specifikke behov er vigtigere end økonomiske
interesser.
- Internationale
handelsaftaler forhandles primært af mænd. Under det
sidste WTO ministermøde i Doha, Qatar i november 2001 var
det kun 8 kvinder ud af i alt 144 delegationsledere. Repræsentanter,
der varetager kvinders interesser, er sjældent tilstede
ved forhandlings møderne.
I
lighed med kvindeorganisationer verden over er Kvindernes
U-landsudvalg (KULU) dybt bekymret over verdenshandels
aftalernes manglende hensyntagen til kvinders specifikke behov
og interesser, og over hvor lidt der bliver gjort for at
undersøge hvordan disse aftaler påvirker fattige kvinders
levevilkår. Formålet med denne folder er at skabe opmærksomhed
om disse problematikker som led i den internationale
aktionsdag om kvinders sundhed.
|
| I
samarbejde med andre danske NGOer har KULU været med til at
lobby den danske regering omkring TRIPS og kvinders adgang |
| til
medicin, nærmere bestemt hvordan lande
uden produktions kapacitet også kan få glæde af
kopiproduktion. I en fælles udtalelse[1]
foreslår vi en to trins løsning, hvor der først vedtages
en politisk erklæring, som derefter følges op af en
egentlig ændring af traktat teksten. Det er vigtigt, at den
del af TRIPS aftalen, der giver mulighed for at opnå
undtagelser fra patentreglerne med henvisning til nationale
sundhedskatastrofe-situationer, bør gøres juridisk mere
klar med henblik på at sikre fattige landes ret til egen
produktion eller import af billig kopimedicin.
|
Hvad
der skete ved det 4. WTO ministermøde i Doha:
* Under
pres fra u-lande og NGOer blev der vedtaget en erklæring
om TRIPS aftalen og offentlig sundhed.
*U-landenes
særlige behov på sundhedsområdet blev imøde-
kommet på en række punkter gennem en fortolkning
af TRIPS aftalen men ikke ved tilføjelser eller ændringer
i selve traktat teksten.
*
Forpligtelserne for de mindst udviklede lande i
henhold til aftalen blev udskudt til år 2016.
*Spørgsmålet
om adgang for lande uden egen medicinproduktion til
at udnytte muligheden for tvangslicens gennem
produktion i tredjeland blev ikke drøftet. Det skal
gøres i TRIPS rådet med henblik på løsning inden
udgangen af 2002. |
|
| Hvordan
påvirker handelsaftale kvinder? |
I
international handelspolitik er kvinder næsten usynlige. De
er ikke til at finde hverken i handelsaftalernes grundlag, i
forhandlernes drøftelser eller i beslutningsprocessen.
Hverken i handelsaftalerne eller hos deres tilhængere
erkendes det faktum, at handelsaftaler påvirker
kvinder og mænd, landsbyfolk og byfolk, fattige og rige
lande forskelligt. Internationale handelsaftaler effekter på
menneskers liv er komplekse, specielt i sammenhæng med
Verdensbankens og Valutafondens privatiseringspolitikker,
som berører vigtige sociale ydelser, varer og fødevarer.
Herunder
kigger vi på tre aspekter af handelsaftalernes indvirkning
på kvinder:
1.
Som brugere af sundhedsservice og medicin
De
gældende internationale handelsaftaler indebærer mono-polisering af farmaceutiske produkter i længere tid end
før. I den såkaldte patentperiode, der varer 20 år, må
substanser ikke genproduceres i generisk form. Det vil sige,
at en billigere kopi af medicinen ikke må fremstilles. På
denne måde kan livsvigtige medikamenter forblive for dyre
for en stor del af verdens befolkning i 20 år. Kvinder, som
udgør den fattigste del af befolkningen næsten alle steder
på jorden, er ikke i stand til at købe de lægemidler de
har brug for. Når et patent udløber og
’opfindelsen’ bliver offentlig tilgængelig, kan der
produceres kopiprodukter til en pris som er mere end 70%
lavere.
GATS
liberaliseringer i servicesektoren og andre privatiserings
politikker underminerer menneskers adgang til
sundhedsservice. De fører ofte til drastiske nedskæringer
i den offentlige sundhedssektor. Derved vil flere og flere
mennesker blive afhængige af de sundhedsserviceydelser, der
er tilbydes i den private sektor. Men i den private sektor
vil de ydelser, som ikke er profitable, forsvinde. Medmindre
GATS processen bremses vil mange kvinder, der er blandt
verdens fattigste, ikke længere have adgang til nødvendige
sundhedsserviceydelser. Læger og sygeplejersker fra det
offentlige sundhedsvæsen vil blive tiltrukket af de højere
lønninger i private hospitaler og klinikker (på trods af
de offentlige tilskud til deres uddannelse og oplæring).
Der er mange eksempler på, at det fører til
kvalitetsforringelse og udsultning af den offentlige
sundhedssektor. |
| Azythromycin
anvendes i behandling af HIV/AIDS relaterede infektioner. En
azythromycin tablet koster ca. 13 kr. i Cameroun (hvor det
er patenteret medicin) mens den kun koster 1,4 kr. (en
tiendedel af den patenterede pris) i Indien, hvor medicinen
kopiproduceres. |
*Der
er 2.2 millioner HIV positive i Kenya
*Prisen for tilgængelig AIDS behandling er 160 Kshs per dag
(16 kr.)
*For at behandle alle AIDS smittede patienter i et år,
har Kenya brug for ca. 12 milliarder Kshs. I 2000/01
var det samlede sundhedsbudget kun 9 milliarder Kshs.
*Pga.
forpligtende internationale handelsaftaler må Kenya ikke parallelimportere
kopi-medicin og dermed tilbyde billigere behandling til AIDS
smittede |
 |
2.
Som omsorgsarbejdere
Mange
kvinder tilbringer en betydelig del af deres tid på at
pleje andre medlemmer af familien eller samfundet. De laver
mad, ammer babyer, passer børn og plejer de ældre.
Omkring
1 ud af 3 børn født af HIV positive mødre smittes med
HIV. Dog kan mor til barn smitte undgås, hvis gravide og
ammende mødre får HIV medicin. |
Men
på grund af patentmedicinens høje pris og manglen på
billig kopimedicin er behandling udenfor rækkevidde for de
flertallet af HIV positive kvinder i u-landene. Derfor vil
størstedelen af de smittede børn dø i en tidlig alder,
efter lang og smertefuld sygdom. Mødrenes lidelse forstærkes
yderligere ved den ekstra tid og arbejdsbyrde de selv må
investere i at pleje deres syge barn.
Mange
kvinder er ansat i den offentlige sundhedssektor som
sygeplejersker og lignende. På grund af nedskæringer forårsaget
af liberalisering og privatisering mister mange deres
jobs og derved også deres livsgrundlag. Samtidig åbner
privatiseringerne op for udvandring både til de store byer
og til udlandet. Mange kvinder, der har mistet deres jobs,
men fortsat bærer forsørgeransvar, ser udvandring som en
mulighed.
Det
fører til ”hjerneflugt”, og således til en yderligere
forringelse af den offentlige sektor. Et eksempel er
Trinidad, Tobago og de øvrige Windward øer, hvor handelsliberaliserings-
og privatiseringspolitikker førte til, at stort set hele
middelklassen af offentlige ansatte forsvandt, da de
mistede deres jobs og måtte søge lykken i Nord Amerika.
Ydermere har indvandrer kvinder ofte et hårdt liv i
udlandet i form af diskrimination og dårlige
arbejdsbetingelser. |
*Kvinder
er hovedansvarlige for pleje af syge, gamle og børn.
*På grund af høje priser i den private sundhedsservice har
fattige u-landskvinder ikke råd til lægehjælp og medicin.
Når sundhedsydelserne ikke er til rådighed - eller udenfor
rækkevidde - vokser forsørgerbyrden.
*Det er almindeligt at kvinder tilsidesætter egne behov for
lægehjælp og medicin til fordel for andre
familiemedlemmers behov.
*Liberaliseringer og privatiseringer
fører til forringelser i den offentlige
sundhedssektor - herunder drastiske indskrænkninger i
gratis sundhedsydelser. Følgerne er: ingen medicin, dårlig
hygiejne og mangel på kvalificeret personale.
|
|
3.
Som agerdyrker af medicinale planter
I
de senere år har der været mange sammenlægninger af
virksomheder, der fremstiller medicin, bioteknologi og såsæd.
Derved er der opstået nogle gigantiske multinationale
selskaber, som kontrollerer mange aspekter af menneskers
daglige liv. I jagten på profit og kontrol over nye
markeder har disse selskaber erhvervet sig patent på
planter og gener, der anvendes i landbrugs- produktion og
ved fremstilling af lægemidler. |
 |
Hvad
disse selskaber gør svarer til bio-pirateri. De frarøver
indfødte og oprindelige folk ejendomsretten til det
genetiske materiale i planter og vækster, som disse folk
har brugt og forædlet gennem århundreder. Det er især
kvinder, der bliver berørt af disse
udplyndringsaktiviteter, da det primært er kvinder, der
planter afgrøder og kender til brugen af medicinplanter. De
multinationale patentindehaver betaler enten alt for lidt
eller slet ingen kompensation til lokalbefolkningen. Dette
til trods for, at en anden international aftale – den
Internationale Konvention om Biodiversitet – rent faktisk
kræver det.
Den Internationale Konvention om Biodiversitet (CBD)
anerkender lokalsamfundets ret til en vis del af
patentgevinsten, men aftalen om Intellektuelle
Ejendomsrettigheder (TRIPS) indeholder ikke en lignende
klausul. CBD har desværre ikke som WTO et tvistbilæggelses
system, som sikrer at reglerne bliver overholdt. Den såkaldte
Doha erklæring (vedtaget ved sidste WTO ministermøde i
Doha, 2001) erkender de eksisterende modsætninger mellem de
to traktater og anbefaler yderligere drøftelser om emnet.
Ifølge TRIPS aftalen er patentrettighed et individuelt
menneskes ”ejendom”, mens traditionel viden som regel
erhverves, overføres og deles af en hel
befolkningsgruppe. På den måde gavner patentsystemet ikke
lokalsamfundet. I de få tilfælde, hvor CBD regler er
blevet fulgt og det er lykkedes et lokalsamfund at få
kompensation for dets viden, har kvinderne enten fået en
meget lille eller ingen andel. Når et lokalt produkt bliver
til en profitkilde, er det altid mændene der overtager
salget, bliver mellemled i distributionskæden og derved også
indehaver af profitten. I sådan en proces taber kvinderne
økonomisk og mister kontrollen over produktets markedsføring.
|
| *Kvinder
mister ejendomsret og kontrol over markedsføringen af
produkter, der er økonomisk vigtige og også livsvigtige
for dem.
*Kvinder bliver afhængige
af at sælge deres produkter til mellemmænd som herefter
bestemmer prisen.
*Når et produkt
eller en afgrøde udvikles til en eksportvare, stiger varens
pris på det lokale marked. Dette belaster kvindernes økonomiske
situation. |
På national niveau: |
|
*Holde
os informerede om WTO, GATS og TRIPS aftalerne og spørgsmålet
om intellektuelle ejendomsrettigheder,
opfordre til debat og kritisk fokus på handelsaftalerne.
*
Iværksætte lokale og nationale undersøgelser om de
internationale handelsaftalers konsekvens for kvinders
adgang til sundhedsservice og -ydelser. Formidle undersøgelsernes
resultater til regeringer, fagforeninger og
kvindeorganisationer.
*Videreformidle
oplysningsmaterialer og analyser fra andre
kvindeorganisationer og civilsamfundsgrupper.
*Protestere imod
internationale handelsaftalers negative effekt for kvinder
og kvinders
adgang til sundhedsservice og medicin.
*Følge med i den
danske lovgivning og politik vedr. handelsspørgsmål.
*Lægge pres på egen
regering for ikke at underskrive eller ratificere TRIPS Plus
aftaler (bilaterale handelsaftaler der overskriver
eksisterende TRIPS aftaler og ignorerer indeværende begæringer
på patentering af levende
væsener).
*
Modarbejde at GATS
implementeres i alle tjenesteydelsessektorer uden
hensyntagen til lokalsamfundets behov.
*Sikre at vore regeringer følger
op på forhandlingerne i WTO TRIPS rådet.
*Skabe netværkskontakter
med andre relevante civilsamfundsaktører (presse-grupper,
fagforeninger, læger, osv.)
*
Kæmpe imod
enhver form for tvangsimplementering af aftaler, der indskrænker
kvinders økonomiske, sociale og borgerlige rettigheder.
*Kræve ændringer, der vil være til gavn for kvinder og
fattige
*Undersøge og eventuelt skaffe bevis på sager om
’bio-pirateri’ i eget land.
På
international niveau:
*Opbygge alliancer med andre kvinde- og
civilsamfundsorganisationer.
*Presse regeringer til at gøre rede for TRIPS Plus
aftalerne.
*Kræve at GATS udelukkes fra uddannelse, sundhedsservice og
andre tjenesteydelser af basal betydning for menneskers
rettigheder og velfærd.
*Støtte den juridiske model - udviklet i den Afrikanske
Union - der respekterer lokalsamfundets ret til at få
udbytte af deres traditionel viden.
*Promovere brug af traditionelle lægemidler og understøtte
udviklingen af traditionel viden, hvad angår
medicinalplanter og deres anvendelse.
|
Hvad
er Aftalen
om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendoms-rettigheder
(TRIPS)?
TRIPS
aftalen fastlægger reglerne for alle de kommercielle
implikationer af intellektuelle ejendomsrettigheder. Selv om
WTO aftalernes sigte er at reducere og eliminere
protektionisme – dvs. de regulativer et land bruger for at
beskytte egen produktion mod konkurrenter i andre lande – så
er TRIPS aftalen i realiteten protektionistisk.
Den fremmer monopoler frem for konkurrence. Mange
analytikere har derfor sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt
denne aftale overhovedet skal indgå i frihandelsaftalen.
TRIPS
inkluderer de følgende forholdsregler:
Patent lovgivning
*Alle WTO medlemmer er
forpligtet til at have en patent lovgivning som styrer
produkter og processer. Mange lande har ikke patentlovgivning
af den art. Det
betyder, at virksomheder fra det pågældende land lovligt,
uden at betale patent- eller licensafgift, kan fremstille og
eksportere et produkt som er patenteret i et andet land.
*Alle patenter skal være
gyldige i 20 år. Kun efter den tid bliver produktet eller
processen offentligt tilgængelig, således at det frit kan
produceres af alle. I tilfældet med medicin kaldes disse
produkter eller kopier generics (genuskøb). Fordelen
er, at de ofte koster mindre end de patenterede produkter.
*Under visse specifikke
betingelser (akutsager, sikkerhed eller økonomiske grunde,
eller hvis patentet ikke bruges) kan man få en ikke-frivillig
licens fra domstolen, og producere patentvaren efterfølgende.
*
De administrerende myndigheder kan også udstede en
tvangslicens, hvorved et patenteret produkt
kan produceres under lignende vilkår som ved de
ikke-frivillige licenser. For at gøre priserne på HIV
medicin overkommelige for almindelige mennesker, indførte
Sydafrikas regering en sådan licenslovgivning, med det formål
at implementere TRIPS i nationallovgivningen. Det resulterede
i, at 39 multinationale medicinalvirksomheder gjorde
indsigelser, idet de hævdede at Sydafrikanske
medicinalvirksomheder ville bruge pågældende
licenslovgivning som et påskud til at producere billige
kopier af deres patenterede AIDS-medicin.
*De multinationale
medicinalfirmaer gik rettens vej og argumenterede, at
Sydafrikas regering handlede mod TRIPS aftalen. Kun efter
omfattende internationale protester fra grupper berørt af
HIV/AIDS epidemien og andre i Sydafrika og over hele verden,
trak medicinalindustrien
deres krav tilbage. TRIPS tillader udstedelse af
tvangslicenser i nødsituationer. Hyppigheden af HIV
infektioner i mange lande særlig i Afrika kan godt
klassificeres som en nødsituation.
Parallel import
Når et
land, hvor et produkt er patenteret, importerer det samme
produkt fra et andet land, hvor produktet også er patenteret,
men sælges billigere, hedder det parallel import. TRIPS
tillader parallel import med visse begrænsninger, men flere
lande med store medicinalfirmaer, herunder USA, fastslår at
denne procedure ikke er lovlig under TRIPS aftalen.
Ved
skæbnens ironi har USA selv for nylig næsten grebet til
parallelimport. I oktober 2001 stod USA overfor terrortrussel
med sygdommen Anthrax. Sygdommen påvirker hud og lunger og er
dødelig på få dage, hvis den ikke straks behandles med
antibiotika. Amerikanske myndigheder anbefalede at bruge
antibiotikaet ciproflaxine, som er patenteret i USA. Store mængder
af medicinen var nødvendig, men prisen var for høj.
Amerikanske myndigheder truede efterfølgende producenten med
at parallel importere medicinen fra Indien, hvis de ikke sænkede
prisen. Medicinalfirmaet indvilgede i at reducere prisen med
mere end 30%.
Planter og dyr
Skønt
TRIPS aftalen fastslår at planter og dyr ikke kan patenteres
(fordi de ikke er
menneskeskabte produkter) tillader aftalen faktisk at
levende væsener, herunder gener og plantedele, kan
patenteres.
Den tillader patentering af mikroorganismer og planter,
der fremstilles ved ikke-biologiske processer, så som
gensplejsning. TRIPS tillader
patentering af specifikke planteegenskaber f.eks. dens
koncentration i et særligt komponent. Et resultat af moderne
bioteknologi er således, at en håndfuld multi-nationale
giganter har patent på hundredvis af planter. Planter som
mennesker har brugt i generationer indenfor landbrug (som
f.eks. Basmati ris i Indien), sundhed, (som neem
planten, der nu har mere end 20 patenter på dens dele
og egenskaber), eller andre områder. Virksomheder og forskere
patenterer også menneskelige gener til brug indenfor
medicinudvikling og
sygdomsforebyggende behandling. En konsekvens af dette er at
mennesker i u-landene kan miste adgang til traditionel medicin
til en ellers overkommelig pris.
Deadlines
TRIPS
aftalen sætter forskellige tidsfrister for forskellige lande
for at sikre at landenes nationallovgivning er i
overensstemmelse med aftalen. U-landenes tidsfrist var år
2000, mens mindst udviklede landes (LDC) er år 2006. |
Hvad
er Den
Almindelige Overenskomst om Handel med Tjenesteydelser
(GATS)?
Under
Uruguay Runden var det mange virksomheder baseret i
i-landene, som lobbyede deres regeringer til at få tjeneste
ydelser inkluderet i den internationale handelsaftale.
Vedtagelsen af GATS i Marrakech i 1994 var kronen på værket.
GATS udelukker ikke nogle services eksplicit, men henviser
til en lang liste med alle former for ydelser så som
vandforsyning, telekommunikationer, uddannelse, turisme,
bank-virksomhed mv.. Mens nogle kan betragtes som luksus
(turisme f.eks.) er andre generelt anset som grundydelser,
som alle bør have adgang til, så som sundhedspleje, rent vant og uddannelse. I modsætning
til WTO aftalerne tillader GATS, at landene til en vis grad
selv kan bestemme, hvilke tjenesteydelser de vil åbne for
konkurrence – dvs. hvilke dele af ’servicemarkedet’ de
vil åbne for udenlandske virksomheder. Når de nationale
regeringer har taget sådan en beslutning er det næsten
umuligt at ændre den.
Den
International Valutafonds (IMF) og Verdensbankens
politikker, som kræver privatisering af statens
tjenesteydelser, har allerede givet private virksomheder
adgang til mange serviceområder. Men GATS kan medvirke til
en yderligere udvidelse af de private virksomheders adgang
til ’servicemarkedet’ og derved effektivisere en
irreversibel privatiseringsproces.
Multinationale
virksomheder, kan let overføre overskuddet til udlandet og
derved vinde fuld kontrol over livsvigtige sektorer,
som f.eks. vandforsyning, sanitet og adgang til
sundhedspleje. Private
virksomheder vil selvfølgelig kun vælge de mest
indbringende markeder. For eksempel vil en privat
vandforsyningsvirksomhed vælge at satse på bybefolkningen
, som har en højere indkomst , frem for den fattigere
landsbybefolkning.
Indenfor
sundhedssektoren har mennesker verden rundt mærket de
negative konsekvenser af privatisering. Mange
tjenesteydelser er udenfor rækkevidde, forbeholdt de rige
samfundslag, eller de eksisterer ikke længere, fordi de
ikke er profitable. Fordi det offentlige mangler ressourcer
forringes kvaliteten af de tjeneste-ydelser som de fattige
har adgang til. GATS aftalen forværrer denne situation. |
|
Relevante
publikationer:
An
Introduction to the General Agreement on Trade in Srevices
(GATS) for Gender Advocates,
by Farah Fosse, International Gender and Trade Network (IGTN)
– Secretariat, June 2001.
Cotonou
and TRIPS,
by
Mariama Williams, IGTN, September 2001.
GATS
and Health Care – Why do women care?, by Alexandra Spieldoch, International Gender and Trade Network (IGTN)
– Secretariat, October 2001.
Health
Deteriorates,
by
Gita Sen, DAWN Coordinator for the Political Economy of
Globalisation, India. Publiseret i “The Hindu” International
Trade and Gender Inequality”, red. Carmen
de la Cruz et
al, Women in Development Europe (WIDE) i samarbejde med Grupo
de Educacion Popular con Mujeres (GEM)
Mexico, Centro
de Intercambio y Servicos Cono Sur
(CICSA) Argentina, Centro
Interdeisciplinario de Estudios sobre el Desarrollo
(CIEDUR) Uruguay, December 2001.
Instruments
for Gender Equality in Trade Agreements,
Alma Aspino og Irene van Staveren, WIDE, GEM, CIEDUR, December 2001.
Sandwiched
Between Poverty, Poor Health and Non-functional
Macro-Economic Policies,
Litha Musyimi-Ogana,
AC-EGA Kenya, May 2001.
The
General Agreement on Trade in Services: the debate between
the north and the south,
GATS
Literacy, Lesson 2, July 2001, by Mariama Williams,
International Gender and Trade Network (IGTN).
The
Impact of Public Expenditure Management under SAPs on Basic
Social Services: Health and Education, report
prepared under the Structural Adjustment Participatory
Review Initiatives (SAPRI) and revised by Hellen Grace
Wangusa, African Women’s Economic Policy Network, AWEPON,
Uganda
Trade,
AIDS, Public Health and Human Rights,
Development Alternatives with Women for a New Era (DAWN), DAWN Informs
Supplement, August 2001
Trade
liberalisation Regime and Gendering in the Caribbean,
Research
report prepared by Folade Mutota and commissioned by
Caribbean Association for Feminist Research and Action (CAFRA)
and KULU – Women and Development, Denmark
Ung
mellem hiv og liv. Om unge i Uganda,
Kvindernes U-landsudvalg, 2000. |
|