Internationale handelsaftaler og kvinders adgang til sundhedsservice

Hvordan påvirker handelsaftaler kvinder?
Hvad kan vi gøre?

Anneks I  
Hvad er Aftalen om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendoms-rettigheder (TRIPS)?

Anneks II
Hvad er den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS)?

Kontakter for yderligere oplysninger

Relevant publikationer

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Internationale handelsaftaler og kvinders adgang til sundhedsservice
Ved det 5. Internationale møde om Kvinders Sundhed i Costa Rica i maj 1987 besluttedes det at indlede en aktiv kampagne om kvinders sundhedsproblemer. Den 28. maj blev erklæret  international aktionsdag, og siden da har kvindeorganisationer over hele verden markeret dagen ved at arrangere  kampagner, hvis fokus og hovedemne skifter hvert år. I år handler kampagnen om de internationale handels-aftalers begrænsning på kvinders adgang til sundhedsservice og medicin.

Adgang til medicin og sundhedsservice til overkommelige priser og god kvalitet er fortsat en fjern virkelighed for en stor del af verdens befolkning. I mange udviklingslande er fattigdommen forværret af de såkaldte udviklingspolitikker - især struktur- tilpasningsprogrammerne. Sundhedssektorreformer iværksat af de internationale finansielle institutioner - Verdensbanken og den Internationale Valutafond - har betydet at offentlige serviceydelser privatiseres. Derved begrænses de fattiges adgang til lægehjælp, rent vand og medicin.
 
Verdenshandelsorganisationens (WTO) etablering i 1995 har ført til et yderligere pres på u-landenes udviklingspolitikker.
WTO overvåger 28 internationale aftaler, der fremmer frihandelen mellem medlems-landene. Nogle af disse aftaler har direkte indflydelse på menneskers adgang til sundhedsydelser og medicin: Aftalen om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendoms-rettigheder[1] (TRIPS) og den Almindelige Overenskomst om Handel med Tjenesteydelser[1] (GATS). 

Fakta om WTO:
- Afløste den tidligere GATT (General Agreement on Tariffs and Trade) - Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.
- Omfatter ikke blot handel med varer, men tillige handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af investeringsbestemmelser og intellektuelle ejendomsrettigheder
- Omfattede 144 medlemslande ved starten af 2002. Alle regler gælder alle lande.
- Administrerer 28 internationale handelsaftaler.
- Fremmer frihandel gennem frihandelsaftaler og handelsliberaliseringspolitikker.  

Værd at vide om TRIPS:
*U-landene er indehavere af mindre end 10% af alle eksisterende patenter.
*De fleste patenter i u-landene ejes af store multinationale selskaber.
*TRIPS aftalen forstærker den allerede eksisterende ubalance mellem de rige og fattige lande.

 

Værd at vide om GATS:
GATS’ trussel mod kvinders sundhed skyldes to ufravigelige regler som er grundlæggende i alle WTO aftaler :
*Medlemslande skal behandle alle udenlandske serviceudbydere ens
*Medlemslande skal tilbyde udenlandske serviceudbydere de samme betingelser som  tilbydes lokale udbydere. 

 

Hvordan påvirker handelsaftaler kvinder?

WTO og aftalerne om TRIPS og GATS påvirker kvinders liv på mindst tre måder:
1)som brugere af sundhedsservice og medicin, 2) som omsorgsarbejdere, og 3) som dem der dyrker og anvender medicinske planter. I WTO tages ingen hensyn til handelsaftalernes effekt på mennesker og menneskers liv. For eksempel:

  • Verdenshandelsaftalerne har ikke en menneskecentreret tilgang, hvor mænds og kvinders specifikke behov er vigtigere end økonomiske interesser.
  • Internationale handelsaftaler forhandles primært af mænd. Under det sidste WTO ministermøde i Doha, Qatar i november 2001 var det kun 8 kvinder ud af i alt 144 delegationsledere. Repræsentanter, der varetager kvinders interesser, er sjældent tilstede ved forhandlings møderne.


I lighed med kvindeorganisationer verden over er Kvindernes U-landsudvalg (KULU) dybt bekymret over verdenshandels aftalernes manglende hensyntagen til kvinders specifikke behov og interesser, og over hvor lidt der bliver gjort for at undersøge hvordan disse aftaler påvirker fattige kvinders levevilkår. Formålet med denne folder er at skabe opmærksomhed om disse problematikker som led i den internationale aktionsdag om kvinders sundhed.

 

I samarbejde med andre danske NGOer har KULU været med til at lobby den danske regering omkring TRIPS og kvinders adgang
til medicin, nærmere bestemt hvordan lande uden produktions kapacitet også kan få glæde af kopiproduktion. I en fælles udtalelse[1] foreslår vi en to trins løsning, hvor der først vedtages en politisk erklæring, som derefter følges op af en egentlig ændring af traktat teksten. Det er vigtigt, at den del af TRIPS aftalen, der giver mulighed for at opnå undtagelser fra patentreglerne med henvisning til nationale sundhedskatastrofe-situationer, bør gøres juridisk mere klar med henblik på at sikre fattige landes ret til egen produktion eller import af billig kopimedicin.
Hvad der skete ved det 4. WTO ministermøde i Doha:
* Under pres fra u-lande og NGOer blev der vedtaget en erklæring om TRIPS aftalen og offentlig sundhed.
*U-landenes særlige behov på sundhedsområdet blev imøde- kommet på en række punkter gennem en fortolkning af TRIPS aftalen men ikke ved tilføjelser eller ændringer i selve traktat teksten.
* Forpligtelserne for de mindst udviklede lande i henhold til aftalen blev udskudt til år 2016.
*Spørgsmålet om adgang for lande uden egen medicinproduktion til at udnytte muligheden for tvangslicens gennem produktion i tredjeland blev ikke drøftet. Det skal gøres i TRIPS rådet med henblik på løsning inden udgangen af 2002.


Hvordan påvirker handelsaftale kvinder?

I international handelspolitik er kvinder næsten usynlige. De er ikke til at finde hverken i handelsaftalernes grundlag, i forhandlernes drøftelser eller i beslutningsprocessen. Hverken i handelsaftalerne eller hos deres tilhængere erkendes det faktum, at handelsaftaler påvirker  kvinder og mænd, landsbyfolk og byfolk, fattige og rige lande forskelligt. Internationale handelsaftaler effekter på menneskers liv er komplekse, specielt i sammenhæng med Verdensbankens og Valutafondens privatiseringspolitikker, som berører vigtige sociale ydelser, varer og fødevarer.

Herunder kigger vi på tre aspekter af handelsaftalernes indvirkning på kvinder:

1. Som brugere af sundhedsservice og medicin

De gældende internationale handelsaftaler indebærer mono-polisering af farmaceutiske produkter i længere tid end før. I den såkaldte patentperiode, der varer 20 år, må substanser ikke genproduceres i generisk form. Det vil sige, at en billigere kopi af medicinen ikke må fremstilles. På denne måde kan livsvigtige medikamenter forblive for dyre for en stor del af verdens befolkning i 20 år. Kvinder, som udgør den fattigste del af befolkningen næsten alle steder på jorden, er ikke i stand til at købe de lægemidler de har brug for. Når et  patent udløber og ’opfindelsen’ bliver offentlig tilgængelig, kan der produceres kopiprodukter til en pris som er mere end 70% lavere.

GATS liberaliseringer i servicesektoren og andre privatiserings politikker underminerer menneskers adgang til sundhedsservice. De fører ofte til drastiske nedskæringer i den offentlige sundhedssektor. Derved vil flere og flere mennesker blive afhængige af de sundhedsserviceydelser, der er tilbydes i den private sektor. Men i den private sektor vil de ydelser, som ikke er profitable, forsvinde. Medmindre GATS processen bremses vil mange kvinder, der er blandt verdens fattigste, ikke længere have adgang til nødvendige sundhedsserviceydelser. Læger og sygeplejersker fra det offentlige sundhedsvæsen vil blive tiltrukket af de højere lønninger i private hospitaler og klinikker (på trods af de offentlige tilskud til deres uddannelse og oplæring). Der er mange eksempler på, at det fører til  kvalitetsforringelse og udsultning af den offentlige sundhedssektor.

 

Azythromycin anvendes i behandling af HIV/AIDS relaterede infektioner. En azythromycin tablet koster ca. 13 kr. i Cameroun (hvor det er patenteret medicin) mens den kun koster 1,4 kr. (en tiendedel af den patenterede pris) i Indien, hvor medicinen kopiproduceres.      

 

*Der er 2.2 millioner HIV positive i Kenya
*Prisen for tilgængelig AIDS behandling er 160 Kshs per dag (16 kr.)
*For at behandle alle AIDS smittede patienter i et år,  har Kenya brug for ca. 12 milliarder Kshs. I 2000/01 var det samlede sundhedsbudget kun 9 milliarder Kshs.
*Pga. forpligtende internationale handelsaftaler må Kenya ikke parallelimportere kopi-medicin og dermed tilbyde billigere behandling til AIDS smittede


2. Som omsorgsarbejdere

Mange kvinder tilbringer en betydelig del af deres tid på at pleje andre medlemmer af familien eller samfundet. De laver mad, ammer babyer, passer børn og plejer de ældre.

Omkring 1 ud af 3 børn født af HIV positive mødre smittes med HIV. Dog kan mor til barn smitte undgås, hvis gravide og ammende mødre får HIV medicin.

Men på grund af patentmedicinens høje pris og manglen på billig kopimedicin er behandling udenfor rækkevidde for de flertallet af HIV positive kvinder i u-landene. Derfor vil størstedelen af de smittede børn dø i en tidlig alder, efter lang og smertefuld sygdom. Mødrenes lidelse forstærkes yderligere ved den ekstra tid og arbejdsbyrde de selv må investere i at pleje deres syge barn.

Mange kvinder er ansat i den offentlige sundhedssektor som sygeplejersker og lignende. På grund af nedskæringer forårsaget af  liberalisering og privatisering mister mange deres jobs og derved også deres livsgrundlag. Samtidig åbner privatiseringerne op for udvandring både til de store byer og til udlandet. Mange kvinder, der har mistet deres jobs, men fortsat bærer forsørgeransvar, ser udvandring som en mulighed.

Det fører til ”hjerneflugt”, og således til en yderligere forringelse af den offentlige sektor. Et eksempel er Trinidad, Tobago og de øvrige Windward øer, hvor handelsliberaliserings- og privatiseringspolitikker førte til, at stort set hele middelklassen af  offentlige ansatte forsvandt, da de mistede deres jobs og måtte søge lykken i Nord Amerika. Ydermere har indvandrer kvinder ofte et hårdt liv i udlandet i form af diskrimination og dårlige arbejdsbetingelser.

 

*Kvinder er hovedansvarlige for pleje af syge, gamle og børn.

*På grund af høje priser i den private sundhedsservice har fattige u-landskvinder ikke råd til lægehjælp og medicin. Når sundhedsydelserne ikke er til rådighed - eller udenfor rækkevidde - vokser forsørgerbyrden.
 
*Det er almindeligt at kvinder tilsidesætter egne behov for lægehjælp og medicin til fordel for andre familiemedlemmers behov.

*Liberaliseringer og privatiseringer  fører til forringelser i den offentlige sundhedssektor - herunder drastiske indskrænkninger i gratis sundhedsydelser. Følgerne er: ingen medicin, dårlig hygiejne og mangel på kvalificeret personale.   


3. Som agerdyrker af medicinale planter

I de senere år har der været mange sammenlægninger af virksomheder, der fremstiller medicin, bioteknologi og såsæd. Derved er der opstået nogle gigantiske multinationale selskaber, som kontrollerer mange aspekter af menneskers daglige liv. I jagten på profit og kontrol over nye markeder har disse selskaber erhvervet sig patent på planter og gener, der anvendes i landbrugs- produktion og ved fremstilling af lægemidler.
Hvad disse selskaber gør svarer til bio-pirateri. De frarøver indfødte og oprindelige folk ejendomsretten til det genetiske materiale i planter og vækster, som disse folk har brugt og forædlet gennem århundreder. Det er især kvinder, der bliver berørt af disse udplyndringsaktiviteter, da det primært er kvinder, der planter afgrøder og kender til brugen af medicinplanter. De multinationale patentindehaver betaler enten alt for lidt eller slet ingen kompensation til lokalbefolkningen. Dette til trods for, at en anden international aftale – den Internationale Konvention om Biodiversitet – rent faktisk kræver det.

Den Internationale Konvention om Biodiversitet (CBD) anerkender lokalsamfundets ret til en vis del af patentgevinsten, men aftalen om Intellektuelle Ejendomsrettigheder (TRIPS) indeholder ikke en lignende klausul. CBD har desværre ikke som WTO et tvistbilæggelses system, som sikrer at reglerne bliver overholdt. Den såkaldte Doha erklæring (vedtaget ved sidste WTO ministermøde i Doha, 2001) erkender de eksisterende modsætninger mellem de to traktater og anbefaler yderligere drøftelser om emnet. Ifølge TRIPS aftalen er patentrettighed et individuelt menneskes ”ejendom”, mens traditionel viden som regel erhverves, overføres og deles af en hel  befolkningsgruppe. På den måde gavner patentsystemet ikke lokalsamfundet. I de få tilfælde, hvor CBD regler er blevet fulgt og det er lykkedes et lokalsamfund at få kompensation for dets viden, har kvinderne enten fået en meget lille eller ingen andel. Når et lokalt produkt bliver til en profitkilde, er det altid mændene der overtager salget, bliver mellemled i distributionskæden og derved også indehaver af profitten. I sådan en proces taber kvinderne økonomisk og mister kontrollen over produktets markedsføring.


*Kvinder mister ejendomsret og kontrol over markedsføringen af produkter, der er økonomisk vigtige og også livsvigtige for dem.

*Kvinder bliver afhængige af at sælge deres produkter til mellemmænd som herefter  bestemmer prisen.

*Når et produkt eller en afgrøde udvikles til en eksportvare, stiger varens pris på det lokale marked. Dette belaster kvindernes økonomiske situation.

 


På national niveau:
*Holde os informerede om WTO, GATS og TRIPS aftalerne og spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder,
opfordre til debat og kritisk fokus på handelsaftalerne.

* Iværksætte lokale og nationale undersøgelser om de internationale handelsaftalers konsekvens for kvinders adgang til sundhedsservice og -ydelser. Formidle undersøgelsernes resultater til regeringer, fagforeninger og kvindeorganisationer.

*Videreformidle oplysningsmaterialer og analyser fra andre kvindeorganisationer og civilsamfundsgrupper.

*Protestere imod internationale handelsaftalers negative effekt for kvinder og  kvinders adgang til sundhedsservice og medicin.

*Følge med i den danske lovgivning og politik vedr. handelsspørgsmål.

*Lægge pres på egen regering for ikke at underskrive eller ratificere TRIPS Plus aftaler (bilaterale handelsaftaler der overskriver eksisterende TRIPS aftaler og ignorerer indeværende begæringer på patentering af levende  væsener).    

* Modarbejde at GATS  implementeres i alle tjenesteydelsessektorer uden hensyntagen til lokalsamfundets behov.

*Sikre at vore regeringer følger op på forhandlingerne i WTO TRIPS rådet.

*Skabe netværkskontakter med andre relevante civilsamfundsaktører (presse-grupper, fagforeninger, læger, osv.)

*   Kæmpe imod enhver form for tvangsimplementering af aftaler, der indskrænker  kvinders økonomiske, sociale og borgerlige rettigheder.

*Kræve ændringer, der vil være til gavn for kvinder og fattige

*Undersøge og eventuelt skaffe bevis på sager om ’bio-pirateri’ i eget land.

På international niveau:

*Opbygge alliancer med andre kvinde- og civilsamfundsorganisationer.

*Presse regeringer til at gøre rede for TRIPS Plus aftalerne.

*Kræve at GATS udelukkes fra uddannelse, sundhedsservice og andre tjenesteydelser af basal betydning for menneskers rettigheder og velfærd.

*Støtte den juridiske model - udviklet i den Afrikanske Union - der respekterer lokalsamfundets ret til at få udbytte af deres traditionel viden.

*Promovere brug af traditionelle lægemidler og understøtte udviklingen af traditionel viden, hvad angår medicinalplanter og deres anvendelse.            

                      


Anneks I  

Hvad er Aftalen om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendoms-rettigheder (TRIPS)?

TRIPS aftalen fastlægger reglerne for alle de kommercielle implikationer af intellektuelle ejendomsrettigheder. Selv om WTO aftalernes sigte er at reducere og eliminere protektionisme – dvs. de regulativer et land bruger for at beskytte egen produktion mod konkurrenter i andre lande – så er TRIPS aftalen i realiteten protektionistisk.  Den fremmer monopoler frem for konkurrence. Mange analytikere har derfor sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne aftale overhovedet skal indgå i frihandelsaftalen.

TRIPS inkluderer de følgende forholdsregler:

Patent lovgivning

  *Alle WTO medlemmer er forpligtet til at have en patent lovgivning som styrer produkter og processer. Mange lande har ikke patentlovgivning af den art.   Det betyder, at virksomheder fra det pågældende land lovligt, uden at betale patent- eller licensafgift, kan fremstille og eksportere et produkt som er patenteret i et andet land.

*Alle patenter skal være gyldige i 20 år. Kun efter den tid bliver produktet eller processen offentligt tilgængelig, således at det frit kan produceres af alle. I tilfældet med medicin kaldes disse produkter eller kopier generics (genuskøb). Fordelen er, at de ofte koster mindre end de patenterede produkter.

*Under visse specifikke betingelser (akutsager, sikkerhed eller økonomiske grunde, eller hvis patentet ikke bruges) kan man få en ikke-frivillig licens fra domstolen, og producere patentvaren efterfølgende.

* De administrerende myndigheder kan også udstede en tvangslicens, hvorved et patenteret produkt  kan produceres under lignende vilkår som ved de ikke-frivillige licenser. For at gøre priserne på HIV medicin overkommelige for almindelige mennesker, indførte Sydafrikas regering en sådan licenslovgivning, med det formål at implementere TRIPS i nationallovgivningen. Det resulterede i, at 39 multinationale medicinalvirksomheder gjorde indsigelser, idet de hævdede at Sydafrikanske medicinalvirksomheder ville bruge pågældende licenslovgivning som et påskud til at producere billige kopier af deres patenterede AIDS-medicin. 

*De multinationale medicinalfirmaer gik rettens vej og argumenterede, at Sydafrikas regering handlede mod TRIPS aftalen. Kun efter omfattende internationale protester fra grupper berørt af HIV/AIDS epidemien og andre i Sydafrika og over hele verden, trak medicinalindustrien  deres krav tilbage. TRIPS tillader udstedelse af tvangslicenser i nødsituationer. Hyppigheden af HIV infektioner i mange lande særlig i Afrika kan godt klassificeres som en nødsituation.

Parallel import

Når et land, hvor et produkt er patenteret, importerer det samme produkt fra et andet land, hvor produktet også er patenteret, men sælges billigere, hedder det parallel import. TRIPS tillader parallel import med visse begrænsninger, men flere lande med store medicinalfirmaer, herunder USA, fastslår at denne procedure ikke er lovlig under TRIPS aftalen.

Ved skæbnens ironi har USA selv for nylig næsten grebet til parallelimport. I oktober 2001 stod USA overfor terrortrussel med sygdommen Anthrax. Sygdommen påvirker hud og lunger og er dødelig på få dage, hvis den ikke straks behandles med antibiotika. Amerikanske myndigheder anbefalede at bruge antibiotikaet ciproflaxine, som er patenteret i USA. Store mængder af medicinen var nødvendig, men prisen var for høj. Amerikanske myndigheder truede efterfølgende producenten med at parallel importere medicinen fra Indien, hvis de ikke sænkede prisen. Medicinalfirmaet indvilgede i at reducere prisen med mere end 30%.

Planter og dyr

Skønt TRIPS aftalen fastslår at planter og dyr ikke kan patenteres (fordi de ikke er menneskeskabte produkter) tillader aftalen faktisk at levende væsener, herunder gener og plantedele, kan patenteres. Den tillader patentering af mikroorganismer og planter, der fremstilles ved ikke-biologiske processer, så som gensplejsning. TRIPS tillader  patentering af specifikke planteegenskaber f.eks. dens koncentration i et særligt komponent. Et resultat af moderne bioteknologi er således, at en håndfuld multi-nationale giganter har patent på hundredvis af planter. Planter som mennesker har brugt i generationer indenfor landbrug (som f.eks. Basmati ris i Indien), sundhed, (som neem planten, der nu har mere end 20 patenter på dens dele og egenskaber), eller andre områder. Virksomheder og forskere patenterer også menneskelige gener til brug indenfor medicinudvikling  og sygdomsforebyggende behandling. En konsekvens af dette er at mennesker i u-landene kan miste adgang til traditionel medicin til en ellers overkommelig pris.

Deadlines

TRIPS aftalen sætter forskellige tidsfrister for forskellige lande for at sikre at landenes nationallovgivning er i overensstemmelse med aftalen. U-landenes tidsfrist var år 2000, mens mindst udviklede landes (LDC) er år 2006.

 

Anneks II

Hvad er Den Almindelige Overenskomst om Handel med Tjenesteydelser (GATS)?

Under Uruguay Runden var det mange virksomheder baseret i i-landene, som lobbyede deres regeringer til at få tjeneste ydelser inkluderet i den internationale handelsaftale. Vedtagelsen af GATS i Marrakech i 1994 var kronen på værket. GATS udelukker ikke nogle services eksplicit, men henviser til en lang liste med alle former for ydelser så som vandforsyning, telekommunikationer, uddannelse, turisme, bank-virksomhed mv.. Mens nogle kan betragtes som luksus (turisme f.eks.) er andre generelt anset som grundydelser, som alle bør have adgang til,  så som sundhedspleje, rent vant og uddannelse. I modsætning til WTO aftalerne tillader GATS, at landene til en vis grad selv kan bestemme, hvilke tjenesteydelser de vil åbne for konkurrence – dvs. hvilke dele af ’servicemarkedet’ de vil åbne for udenlandske virksomheder. Når de nationale regeringer har taget sådan en beslutning er det næsten umuligt at ændre den.

Den International Valutafonds (IMF) og Verdensbankens politikker, som kræver privatisering af statens tjenesteydelser, har allerede givet private virksomheder adgang til mange serviceområder. Men GATS kan medvirke til en yderligere udvidelse af de private virksomheders adgang til ’servicemarkedet’ og derved effektivisere en irreversibel privatiseringsproces.

Multinationale virksomheder, kan let overføre overskuddet til udlandet og derved vinde fuld kontrol over livsvigtige sektorer, som f.eks. vandforsyning, sanitet og adgang til sundhedspleje. Private  virksomheder vil selvfølgelig kun vælge de mest indbringende markeder. For eksempel vil en privat vandforsyningsvirksomhed vælge at satse på bybefolkningen , som har en højere indkomst , frem for den fattigere landsbybefolkning.

Indenfor sundhedssektoren har mennesker verden rundt mærket de negative konsekvenser af privatisering. Mange tjenesteydelser er udenfor rækkevidde, forbeholdt de rige samfundslag, eller de eksisterer ikke længere, fordi de ikke er profitable. Fordi det offentlige mangler ressourcer forringes kvaliteten af de tjeneste-ydelser som de fattige har adgang til. GATS aftalen forværrer denne situation.

 

For yderligere oplysninger og samarbejde kontakt:

he African Center for Empowerment Gender and Advocacy (AC-EGA), Kenya
Ms. Litha Musyimi-Ogana
E-mail: acega@insightkenya.com

Gender and Trade Network in Africa (GENTA)
Africa Trade Network, South Africa
Ms. Mohau Pheko
E-mail: integrity@wn.apc.org

International Center on Research for
Women (ICRW), United States
E-mail: cgrown@icrw.org
Website: www.icrw.org

International Gender and Trade Network
United States
E-mail: secretariat@igtn.org
Website: www.igtn.org

International Gender and Trade Network
(IGTN) - Europe
Ms. Janice Goodson Foerde
E-mail: Janice.G.Foerde@get2net.dk
Cc: icda@skynet.be

International Coalition for Development Action (ICDA), Belgium
E-mail: icda@icda.be
Website: www.icda.be

Development Alternatives with
Women for a New Era (DAWN)
E-mail: info@dawnnet.org
Website: www.dawnorg.org/index.html

Oxfam UK
Ms. Ruth Mayne
E-mail: rmayne@oxfam.org.uk
Website: www.oxfaminternational.org

Third World Network
Malaysia
E-mail: twnet@po.jaring.my
Website: www.twnside.org.sg

Third World Network, Ghana /GERA
Ms. Zo Randiamaro
E-mail: twnafrica@ghana.com
Website: www.twnside.org.sg/women.htm

Women’s Edge
Ms. Marceline White
United States
E-mail: mwhite@womensedge.org
Website: www.womensedge.org

*I Danmark kan man kontakte:

Kvindernes U-landsudvalg
E-mail: kulu@kulu.dk
Website: www.kulu.dk

Nord-Syd Koalitionen
E-mail: nsk@ibis.dk
Website: www.nord-syd.dk

Læger uden Grænser
E-mail: info@msf.dk
International homepage: www.msf.org
Dansk hjemmeside: www.msf.dk

Foreningen Sex og Samfund
E-mail: info@sexogsamfund.dk
Website: www.sexogsamfund.dk


Relevante publikationer:

An Introduction to the General Agreement on Trade in Srevices (GATS) for Gender Advocates, by Farah Fosse, International Gender and Trade Network (IGTN) – Secretariat, June 2001.

Cotonou and TRIPS, by Mariama Williams, IGTN, September 2001.

GATS and Health Care – Why do women care?, by Alexandra Spieldoch, International Gender and Trade Network (IGTN) – Secretariat, October 2001.

Health Deteriorates, by Gita Sen, DAWN Coordinator for the Political Economy of Globalisation, India. Publiseret i “The Hindu” International Trade and Gender Inequality”, red. Carmen de la Cruz et al, Women in Development Europe (WIDE) i samarbejde med Grupo de Educacion Popular con Mujeres (GEM) Mexico, Centro de Intercambio y Servicos Cono Sur (CICSA) Argentina, Centro Interdeisciplinario de Estudios sobre el Desarrollo (CIEDUR) Uruguay, December 2001.

Instruments for Gender Equality in Trade Agreements, Alma Aspino og Irene van Staveren, WIDE, GEM, CIEDUR, December 2001.

Sandwiched Between Poverty, Poor Health and Non-functional Macro-Economic Policies, Litha Musyimi-Ogana, AC-EGA Kenya, May 2001.

The General Agreement on Trade in Services: the debate between the north and the south, GATS Literacy, Lesson 2, July 2001, by Mariama Williams, International Gender and Trade Network (IGTN).

The Impact of Public Expenditure Management under SAPs on Basic Social Services: Health and Education, report prepared under the Structural Adjustment Participatory Review Initiatives (SAPRI) and revised by Hellen Grace Wangusa, African Women’s Economic Policy Network, AWEPON, Uganda

Trade, AIDS, Public Health and Human Rights, Development Alternatives with Women for a New Era (DAWN), DAWN Informs Supplement, August 2001

Trade liberalisation Regime and Gendering in the Caribbean, Research report prepared by Folade Mutota and commissioned by Caribbean Association for Feminist Research and Action (CAFRA) and KULU – Women and Development, Denmark

Ung mellem hiv og liv. Om unge i Uganda, Kvindernes U-landsudvalg, 2000.

  

Kvindernes U-landsudvalg. Rosenørns Alle 12,  DK -1634 København V
TLF 33157870 .  Fax: 33 32 53 30  kulu@kulu.dk