Lad ikke Danmarks status som rollemodel for ligestilling smuldreÅbent brev fra 5 danske kvindeorganisationer til den danske Ligestillingsminister og UdenrigsministerNår FNs Kvindekommission i dag d. 14.marts 2016 samles til sit 60. møde i New York - sammen med verdens regeringer, civilsamfund og andre aktører - for at evaluere og monitorere arbejdet for kvinders rettigheder, og sætte en fremadrettet dagsorden for FNs nye 2030 mål om bæredygtig udvikling - går Kvindernes U-landsudvalg sammen med 4 andre danske kvindeorganisationer ud med et åbent brev til Ligestillings- og Udenrigsministeren.Den fælles bekymring gælder det manglende fokus på kvinders rettigheder både i Danmark og internationalt. De fem organisationer bag brevet mødes efter planen med de to ministre i New York, og brevet er en optakt til en forhåbentlig konstruktiv dialog. København 11.03.2016 Åbent brev til Ligestillingsministeren og Udenrigsministeren: Kvinders ligestilling: Hvorfor sætter Danmark vores status som rollemodel på spil? Danmark har historisk indtaget en global førerposition sammen med vores nordiske nabolande, når det kommer til kvinders indflydelse, ligestilling og sundhed, herunder beskyttelse af voldsudsatte kvinder og bekæmpelse af kønsrelateret vold. Vi har taget føringen, når konventioner er blevet ratificeret og vi har spillet en vigtig rolle i at fremme arbejdet for ligestilling mellem kønnene. Det har stor betydning for kvinder globalt, når Danmark går foran som rollemodel og deler ud af viden og erfaring i forhold til hvordan ligestilling realiseres i det levede liv. Det er nemlig den bedste sikring af, at andre stater søger at leve op til deres forpligtelser om at sikre kvinders rettigheder. Danmarks viden og erfaringer er eftertragtede, når vi deltager i internationale fora omkring arbejdet for kvinders ligestilling. Samtidig er det også en arena, hvor konservative eller patriarkalske organisationer søger at rulle helt basale rettigheder tilbage, som retten til abort i Mellemamerika. Kvinders adgang til rettigheder og ligestilling er ikke givet på forhånd, men udfordres kontinuerligt af krige, kriser, patriarkalske og kvindeundertrykkende normer og strukturer. Det er derfor med bekymring, vi ser at de redskaber, der skal bidrage til at stater sikrer kvinders rettigheder gradvist udhules. Igennem det internationale arbejde i FN ser vi, at rettighedsbegrebet i stigende grad erstattes af empowerment-begrebet. Det betyder, at staters ansvar for at sikre kvinders ligestilling træder i baggrunden, i stedet bliver der lagt op til, at den enkelte kvinde selv må opnå ligestilling i sit liv. Den tendens er paradoksal idét adgangen til rettigheder er fundamentet for at individet – kvinde som mand - kan udleve sit fulde potentiale. Ligeledes er vi bekymrede over den manglende fokus på realisering af konventionerne. Danmark har ikke formået at implementere Istanbulkonventionen, som vi ellers ratificerede i 2014. Konventionens budskab er klart: vold mod kvinder er uacceptabelt, og det er et brud på de universelle menneskerettigheder. Den ambitiøse konvention lovede ellers godt for opnåelse af formel og reel ligestilling mellem kvinder og mænd, fordi de europæiske lande, der skrev under officielt anerkendte netop ligestilling som et nøgleelement i forebyggelsen af vold mod kvinder. Alligevel mangler vi fortsat en ambitiøs ligestillingsstrategi i Danmark, som sikrer et aktivt og visionært arbejde for ligestilling, og herigennem bekæmpelse af vold mod kvinder. Vi er bekymrede over Ligestillingsministerens manglende fokus på at kvinders rettigheder og ligestilling i en tid hvor Danmark kun ligger på en 29. plads, når det kommer til kvinders politiske magt og indflydelse, hvor der er et stort løngab mellem kvinder og mænd, som begrænser kvinders økonomiske selvstændighed, og hvor langt størstedelen af dem, der udsættes for vold i nære relationer er kvinder, nemlig 33.000, heraf har 59 % af disse kvinder været udsat for volden i mere end tre år. Det er ligeledes med bekymring vi ser Udenrigsministeren skære ned på prioriteringer direkte målrettet kvinder. Udenrigsministeren ønsker at nedprioritere arbejdet med de bredere beskyttelsesdagsordener vedrørende kvinder og børn i væbnede konflikter. Det sker trods den globale flygtningekrise, som viser at kvinder og piger er særligt sårbare, når stater opløses eller fejler i at leve op til deres ansvar for at yde beskyttelse. I 2013 konkluderede FNs Kvindekommission specifikt, at der skal gøres en aktiv indsats for at beskytte kvinder og piger, som er særligt udsatte for vold under væbnet konflikt. Ligestilling - også i udenrigspolitikken - er en af hjørnestenene for at sikre fred og stabile stater, det svigter Danmark nu. Dermed bliver de værdier vi historisk har stået vagt om undermineret, og vi svigter rollen som en progressiv aktør på den internationale arena i forhold til at fremme kvinders position. I de kommende to uger danner New York rammen om FNs årlige Kvindekommisionsmøde, som arbejder for at fremme og monitorere arbejdet med ligestilling globalt. Underskriverne af dette brev ser frem til at mødes med Ligestillingsministeren derovre, og vi opfordrer hende og den danske regering til igen at tage kvinders rettigheder meget alvorligt. Som tidligere foregangsland på ligestillingsområdet har vi stadig mulighed for at præge den internationale dagsorden, og sikre at kvinders rettigheder bliver beskyttet. Med de globale strømninger vi ser, hvor kvinders frie valg og rettigheder underminers af konservative grupperinger, har Danmark en særlig forpligtelse til ikke at give køb på fortidens landvindinger om fri abort, kvinders adgang til uddannelse, økonomisk selvstændighed og politisk deltagelse. Ved at sikre ligestilling sikrer vi en bæredygtig udvikling – også for vores børn og børnebørn. Med venlig hilsen Janice G. Førde, forkvinde Kvindernes U-landsudvalg Susanne Philipson, direktør Danner Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp Lisa Holmfjord, forkvinde Dansk Kvindesamfund Nanna Højlund, forkvinde Kvinderådet |
