[English Version]

Det slog mig for nylig, at jeg ikke kan nævne en eneste gang, hvor min mormor har været sur eller trist. Hun har altid været den glade mormor type. En rigtig mormor. Hun har gode solide ben med enkelte åreknuder, blød rund mave efter at have bragt 3 børn til verden, en svulmende barm og bløde, men slidte hænder. Hun har taget sin del af arbejdet igennem livet. Men bortset fra nogle små fysiske skavanker kan du hverken se eller mærke på hende, at hun har haft et hårdt liv. Hun har en utrolig livsglæde, som altid smitter af omkring hende. Hun har altid et smil på læben og har let til knus og kram. Jeg kan huske, at jeg i de tidligste teenager år var træt af al den nussen og pussen. Men det var bare en periode, som hurtigt drev over, for alle kan vel bruge en gang fod massage eller et varmt knus.

De unge kvinder i dag, har lidt meget under mediernes præg. Modellerne blev tyndere og tyndere en overgang, men dette kvindesyn er heldigvis ved at ændre sig. De kvindelige runde former er ved at vende tilbage. Tit har jeg stået foran spejlet og forestillet mig hvor rart det ville være med lidt mindre på sidebenene eller en lidt fladere mave, men sammenlignet med min mormor er jeg omkring en størrelse xs, og jeg har aldrig fornemmet at hun har været flov over sit ydre, så hvorfor skulle jeg? Nej, jeg vil også nyde mit liv som hun nyder sit.

Min morfar blev hun gift med for præcis 50 år siden. Hun mødte ham i Ølgod, hvor han boede. Sammen flyttede de længere nordpå og har nu slået sig ned i en lille "alle kender alle" landsby. Og de må virkelig have været skabt for hinanden, for de kan stadig opføre sig som nyforelskede, og det varmer betryggende om hjertet at se dem. For så får man da håb om, at kærligheden findes derude, selvom det nogle gange, i disse skilsmissetider, kan være svært at tro. De har virkelig noget særligt sammen. Det ser man tydeligt i deres hverdag. De har et specielt glimt i øjet når de ser på hinanden, og hun får da stadig et let klap i numsen.

I efteråret havde vi dem med på deres første charterrejse til syden, hvilket også indebar deres første flyvetur nogensinde. Det var en oplevelse at opleve. Jeg har med mine forældre rejst meget med fly, og det er ikke noget specielt mere. Men for min mormor var det en utrolig oplevelse. Hun var glad og tryg ved, at vi var med dem denne første gang, ellers havde de nok aldrig turdet gøre det. I lang tid op til turen snakkede hun om det, og jeg er sikker på at de også i pensionistklubben har hørt om hendes foreliggende ferie. Mens vi andre lænede os tilbage på sædet og gik i gang med en bog eller et blad, sad de spændt og fulgte med i kabinepersonalets sikkerhedsgennemgang. De har begge svag hørelse, så på grund af dårlig lyd i flyet sad de hele tide og spurgte "hvad siger de nu?" og "er der noget galt?".

Men de faldt til ro ved vinduet, som små børn, dybt optaget af udsigten, da vi trygt og sikkert var kommet i luften.

Det satte tingen lidt i perspektiv at være ved deres side på sådan en tur. Så ser man tydeligt hvor hurtigt udviklingen er gået. I en lille græsk restaurant sod de og bestilte deres frokost på dansk. Efter lidt tid med kropssprog og pegende fingre fik de deres mad. De kunne måske godt have klaret sådan en tur alene, men jeg er sikker på at de aldrig ville have gjort det, og det gør mig glad, at de ved vores hjælp, fik lov til at opleve noget, som vi er tilbøjelige til at tage for givet. Under hele turen var min mormor i et fantastisk godt humør, alt var "simpelthen pragtfuldt" som hun ustandselig sagde.

Det var en tur som de aldrig vil glemme, mens jeg efterhånden har svært ved at skelne mellem hver enkelt tur. Det hele kører sammen i et, for når man kommer hjem falder man hurtigt tilbage i den kedelige hverdagsrytme. Men mormor snakker stadig om det når jeg ringer og spørger hende om gode råd til køkkenet. For køkken-kunsten mestrer hun også. Det er ikke noget bedre end et glas frisklavet jordbær-rabarber marmelade eller en dåse småkager.

Og så er de sikker gevinst, hver gang jeg mangler en eller anden lille nipsting. "Jo selvfølgelig, det har jeg dal lige her i skuffen" siger hun.