FORÅRSORD Jiang Jin
[tilbage] [English Version]	Farmor, tillykke! Ved det nye årtusind, ved indgangen til en ny tidsalder, blev min datter, Shan Shan, født sent på natten. Sneen dækkede vejen og træerne udenfor vinduet, den dækkede floderne og strømmene. Min datter er så blid og yndig som en blomst, der lige er ved at folde sig ud, det er som om jeg kan dufte livets duft, i min datters bedårende smilehuller, jeg skælver som beruset... Ja, smilehuller som en blomst, uskyld som en blomst, levende som en blomst, håb også som en blomst. Datter! Du er det mest dyrebare i din mors liv; jeg vil beskytte dig med al min kærlighed i fremtiden. Men farmor, da jeg ringede for at fortælle dig om den største lykke i mit liv, sukkede du længe, som om du var langt borte. Jeg følte en stor tyngde. Farmor, fik min datters fødsel dig til at tænke på dit eget livs tunge byrder? Din mor var en bøjelig kvinde som, fordi hun kun fødte døtre, ikke kunne rejse hovedet. Hun blev offer for sin mands og sin svigermoders had og mishandling. Fordi du var et pigebarn, en dårlig investering, værdigede din far og din farmor dig ikke et blik. Du skulle hver dag udføre arbejde, der ikke passede til din alder: vogte køer, slå græs, sprede møg, hugge brænde........alligevel fik du for lidt mad og måtte leve af bark og grisenes hø. En gang havde din mor stjålent stukket dig en skål hvid ris, dine tænder løb i vand, du var alt for sulten, men alligevel bange for, hvad der kunne ske. Pludselig blev døren slået op, vinterluften blev blandet med spiritus ånde, din far opdagede hvad du var i gang med og tog en kæp. Du følte himlen styrte ned over dig, det blev mørkt for dine øjne og du faldt om på sengen. Fra da har du et ar af form som en skål på din krop. Farmor, det er et sår, der aldrig vil læges. Hver gang jeg ser dette ar, oplever jeg tragedien, skuffelsen og smerten, og det er som om en pil gennemborer mit hjerte, jeg kan ikke holde tårerne tilbage. Farmor, var det virkelig bare fordi du var en pige? Bare fordi du ikke kunne skaffe familien et drengebarn til at videreføre slægten? Hvor ulykkeligt, at du skulle blive udsat for denne uretfærdige behandling. Senere fik din far tuberkulose og efter at have formøblet al jorden til at købe medicin, efterlod han sig dig p 6 år og din endnu ikke 30 år gamle mor. Huset tog din onkel, så I var henvist til at leve i en ussel hytte af din mors forskellige små jobs. En kold vinternat under en bidende storm blæste hytten væk over jeres hoveder og I måtte søge ly i skoven som vilde dyr. I den lange nat tabte du al tro på menneskene. Du voksede op og blev gift, håbede at dit frosne hjerte kunne tøes af lidt velsignet kærlighed. Men i dit ægteskabs første år fødte du en datter, senere fødte du igen en datter. Du fødte også to sønner, men de levede ikke længe. Rygterne gik i landsbyen, at det var himlens straf over dig. Du havde helt sikkert begået ugerninger i et tidligere liv, som du nu skulle straffes for. Ifølge rygterne gjorde du så i din fortvivlelse noget, du kom til at fortryde resten af livet. Du giftede ikke din datter bort, men skaffede dig en svigersøn fra en fattig familie, der kunne flytte ind hos jer. For at rense familien overtog i hans navn, fordi familienavnet ifølge gammel overtro bærer skæbnen i sig. Sådan gik det til, at min godhjertede, hårdt arbejden­de mor blev gift med min grådige, dovne og hidsige far. Det år var min far 37, min mor var kun 23 år gammel. Naturligvis var min mors ægteskab ikke lykkeligt. Da min mor havde født mig, og det viste sig jeg var af hunkøn, lod du mig kalde dig farmor og ikke mormor, for denne tiltaleform betalte min mor med sit liv. Hun ofrede sit livs lykke, derfor havde jeg også en ulykkelig barndom. Indtil i dag har mine forældre boet under samme tag, hver med sine tanker, hver med sine ønsker, som to fremmede. Farmor, i sidste ende fortryder du det, mumler for dig selv: Min skæbne er ond, det er mig der har bragt jer ind i dette, Herre, skal nogen straffes , så straf mig! Farmor, hvis du kan holde ud at se tilbage på fortidens tunge trængsler, har dine erfaringer også fået dig til at tvivle på og fornægte din egen værdi. Du er vokset op i skyggen af mandschauvinisme og kvindefjendskhed, og denne feudale tankegang har påvirket din tænkemåde. Det er endnu et ar efter at have levet i det gamle samfund. Lykkeligvis, når solen står op i det nye årtusind har vi gennemlevet tusind års forandring og der tegner sig en ny tidsalder, hvor de to køn er lige meget værd, hvor der vågner en selvbevidsthed hos kvinder, og hvor kvinders rettigheder vil sidde i højsædet. Farmor, lad mig endnu en gang fortælle dig at en datters fødsel skal fryde hendes far, mor, bedstefædre, bedstemødre, onkler og tanter, jeg modtager jeres allesammens dybfølte lykønskninger. Hvordan skulle man ellers kunne gøre de mange skrevne ord til levende virkelighed? Natten sænker sig, min datter er faldet i søvn. Det er forår og det er også livets forår. Hør, jeg kan næsten høre spirerne gro og bryde frem udenfor vinduet, min datter skal vokse op i kærlighed og få sin egen verden. Farmor, fortiden er allerede historie. Dybt inde i mig selv tror jeg på fremtiden, og tror vi skal rette vores øjne mere imod i morgen end i går. Oversat fra Kinesisk til dansk: Hatla Thelle Fra Kvindernes Dagblad (Zhongguo Funü Bao)
	Kvindernes U-landsudvalg,  Borgergade 14,  2. ,  DK - 1300 København K .  Tlf.: 33 15 78 70     Fax: 33 32 53 30    E-mail:  kulu@kulu.dk