Dialog
med unge
- om pigers rettigheder i verden
KULU sætter fokus på pigers rettigheder i lyset af Beijing+10
året. Det sker i et oplysningssamarbejde med Flakkebjerg
Efterskole - i oktober, november og december 2005. Målet
er at få unge - piger som drenge - i tale, om pigers situation
og mangel på muligheder i den fattige verden, og om hvordan
rettigheder på papiret kan føre til reelle forbedringer og et
liv med uddannelse og en fremtid for både piger og drenge.
Et rollespil i oktober og horisont timer og kulturaftener i
november skal varme op til et to-ugers Verdensborger temaforløb
og en mini-konference om pigers rettigheder fra d. 5. til d. 17.
december for elever på Flakkebjerg Efterskole. Mini-konferencen
den 15.- 17. december er åben for elever fra tre andre
efterskoler i området og d. 17.december åbnes dørene for forældre
og andre gæster.
Pigers rettigheder bliver sat i fokus med udgangspunkt i
eksempler fra Afghanistan og Afrika og med emner som krop,
familie, Hiv/Aids og lavstatus m.m.
Tre unge kvinder fra Nigeria, Tanzania og Uganda deltager som 'ambassadører
for pigers rettigheder' - i deres lande, kulturkreds
og religion.
De kommer fra KULUs partnerorganisationer 'Girls' Power
Initiative' i Nigeria, 'Women Fighting Aids in Tanzania'
og 'African Women's Economic Policy Network' i Uganda.
Med deres personlige historier og eksempler vil de berette om
pigeliv, med de problemer og muligheder, som tilværelsen i
deres lande byder.
Og de vil lægge op til debat med de danske unge, om hvad der
skal til for at fremme pigers rettigheder og vilkår.
Der vil blive mulighed for at møde de tre unge kvinder på
offentlige arrangementer i bl.a. København 8. december i
forbindelse med deres besøg.
-
Mere information om oplysningsprojektet og de tre unge gæster
fra syd kan fås hos koordinator
Ann-sofi Bentzon, KULU's sekretariat
[28. oktober 2005]
Jordskælvet
i Pakistan
Appel
fra Shirkat Gah Women's Resource Centre
For hver dag, der går er de overlevende fra jordskælvet i
Pakistan i endnu større fare. Mange er strandet i uvejsomme
bjergområder - sultne, tørstige og i kulde - med utilstrækkeligt
tøj og uden tag over hovedet, prisgivet vejrguderne. Selvom
naboer kæmper for at hjælpe hinanden er katastrofen for stor -
der er spædbørn uden mødre, bedsteforældre uden børn og børnebørn.
Der er et kæmpe behov for hjælp. Derfor er alle pakistanske
menneskeretsorganisationer i Joint Action Commitee for Citizens'
Rights (JAC) gået sammen om at hjælpe med hjælpeorganisationen
SUNGI i spidsen. SUNGI har tidligere erfaring med koordinering
af hjælpearbejde fra oversvømmelses katastrofer. NGO'erne bag
JAC har længe arbejdet med lokalsamfund i det jordskælvsramte
område, og er derfor i kontakt med fjerntbeliggende landsbyer,
som ikke hjælpes af militæret og udenlandske hjælpeorganisationer.
Shirkat Gah opfordrer til at støtte hjælpearbejdet direkte med
økonomiske bidrag gennem SUNGI, eller via Shirkat Gah, som er
aktive i NGO'ernes hjælpearbejde.
-
Shirkat Gah har været en af KULU's samarbejdspartnere gennem
mange år, både som led i oplysnings- og projektsamarbejde.
For yderligere informationer kontakt KULU's
sekretariat
[28. oktober 2005]
Verdenstopmødet
i september
Vurderinger fra kvindepolitisk hold
Umiddelbart forud for FN topmødet 14. - 16. september 2005 - i
anledning af femåret for Millenium topmødet - var der ikke
store forventninger til topmøde resultaterne fra NGO side. USA
havde kort forinden skudt hele arbejdet med udkast til topmøde
dokument i sænk med en gennemgribende kritik og stribevis af
forbehold - selv overfor 2015 Målene.
I
sidste ende lykkedes det faktisk at få reddet en genbekræftelse
i land af tidligere topmøde beslutninger, især indenfor
udviklingsdelen inkl. tilslutning til 2015 Målene. Der opnåedes
gennembrud på en række formuleringer vedr. ligestilling og
reproduktiv sundhed, som vil gøre det lettere at inddrage
ligestilling i gennemførelsen af 2015 Målene. Men topmødet
skuffede ved fuldstændigt at fjerne afsnittet om nedrustning og
ved at svække afsnit og formuleringer om handel, klimaændringer,
etablering af et menneskeretsråd og FN reformer. Desuden savnes
konkrete forpligtelser og handling. Endelig er erklæringen fra
topmødet ikke forpligtende i juridisk forstand.
2015 Måls pakken for snæver
I årene forud for topmødet har kvindeorganisationerne
kritiseret 2015 Målene for at have en snæver tilgang til
arbejdet med kvinders rettigheder og for at give køb på en række
væsentlige kvindepolitiske områder som reproduktive
rettigheder, vold mod kvinder og integration af kønsdimensionen
som gennemgående princip. Kvindeorganisationerne har derfor
frem mod topmødet søgt at udvide 2015 Måls rammen til bedre
at kunne rumme kvinders behov.
Kvindeaktivister har bl.a. samarbejdet med "Millenium
Projektets arbejdsgruppe om uddannelse og ligestilling"
om at opstille syv strategiske prioriteter vedr. ligestilling og
styrkelse af kvinders rettigheder. Kvindeorganisationerne har
gennem nye netværk som "Feminist Taskforce of the
Global Call for Action Against Poverty" og den New York
baserede "Gender Monitoring Group of the World Summit"
delt viden, analyser og skærpet lobby tiltag i arbejdet frem
mod september topmødet. Mødestederne har været globale e-mail
lister, Kvindekommissionens Beijing+10 samling og meget mere.
Det globale kvindepolitiske netværk har løbende kommenteret FN
og regeringsudspil frem mod topmødet. Det gjaldt bl.a. FN
generalsekretærens rapport "In larger Freedom", der
udkom tidligere på året, med en meget svag dækning af kønsdimensionen
og kvinders rettigheder. Som et resultat af en vedholdende lobby
indsats verden over er det lykkedes at komme igennem med et 2005
topmøde slutdokument, der er stærkere på kønsligestilling
end nogen turde håbe på.
Kvindeorganisationernes resultattavle
2015 Mål nr. 3 om at fremme ligestilling mellem kønnene og
styrke kvinder er fra sit begrænsede fokus på uddannelse
udvidet til at inkludere 5 af Millenium Projektets 7 prioriteter
bl.a.:
-
Bejinghandlingsplanen
og dens mål og delmål er genbekræftet som afgørende for
at nå 2015 Målene.
-
Retten
til at eje og arve ejendom
-
Lige
adgang til produktive resurser inkl. jord, kredit og
teknologi
-
Eliminering
af alle former for diskrimination og vold mod kvinder og
piger, inkl. stop for straf-frihed for vold imod kvinder
-
Øget
repræsentation af kvinder i beslutningstagning på
regeringsniveauer
-
Kairo-målet
om universel adgang til reproduktiv sundhed for alle inden
år 2015 er genbekræftet
-
Opbakning
til implementering af Sikkerhedsresolution 1325 er genbekræftet
En
grundig analyse af topmøde processen og topmøde slutdokumentet
findes i analysen "United Nations 2005 World Summit
Outcomes: Gains on Gender Equality, Mixed Results on Poverty,
Peace and Human Rights".
- Find udtalelser og analyser fra en række internationale
kvindenetværk og organisationer, som KULU har samarbejdet med
op til topmødet på KULUs hjemmeside Kønsbriller
på 2015 Målene. eller på Beijing
& Beyond.
[28.
oktober 2005]
U-landsoplysningen
under kniven:
For tyndt Tørnæs!
"Som en forsmag på, hvad vi kan vente os af regeringens
kommende finanslovsudspil, har udviklingsminister Ulla Tørnæs
løftet sløret for, at der næste år vil blive skåret 32 mio
kr. på oplysningsmidlerne om udviklingsbistand.
Hvis regeringen får sin vilje på dette område, vil det have
store konsekvenser for mange af de danske NGO’er, der er med
til at sætte udviklingspolitiske spørgsmål på den politiske
dagsorden. Uden oplysningsmidlerne forsvinder grundlaget for den
uvurderlige indsats, de folkelige organisationer leverer, som i
høj grad er med til at sætte ansigt på udviklingspolitikken
herhjemme. Noget, som man skulle tro, en udviklingsminister
havde en interesse i."
- Det skriver Kirsten Brosbøl, MF (S), Folketingets
Udenrigsudvalg i en udtalelse. -
Læs hele udtalelsen her
[25. august 2005]
Folkelig
u-landsoplysning i fare
- dialog ønskes
Kvindernes U-landsudvalg er dybt bekymret over
Udviklingsminister Ulla Tørnæs’ udtalelser til
Jyllandsposten om nedskæringer på rammen for u-landsoplysning.
U-landsoplysning bidrager positivt til at fremme det folkelige
engagement i vigtige internationale og udviklingspolitiske spørgsmål.
De folkelige organisationer er især gode til at sætte ansigt på
udviklingsbistanden og sikre en mellemfolkelig dialog.
Kvindernes U-landsudvalg sætter særlig fokus på fattige
kvinders livsvilkår og rettigheder i u-landene. Det sker i
samklang med, at ligestilling og kvinders rettigheder er et højt
prioriteret tværgående hensyn og indsatsområde i dansk
udviklingspolitik.
Men skæres der dybt i Danidas oplysningsbevilling, forsvinder
grundlaget for den indsats, som Kvindernes U-landsudvalg har stået
for i knap 30 år siden FN’s første verdenskvindekonference
og FN’s kvindetiår. Nemlig at skabe en platform for, at
kvinder i u-landene kommer til orde i dialogen om international
udvikling og dansk udviklingspolitik.
Det sker gennem oplysningskampagner, udgivelser, debat- og
dialogmøder med deltagelse af kvinder fra u-landene. Senest har
Kvindernes U-landsudvalg i samarbejde med Jordemoderforeningen i
Danmark og Tanzania og Jordemoderuddannelserne i København og
Ålborg gennem kampagnen ”Kvinder betaler – med livet” i
2004 og 2005 stimuleret til dialog og interesse for bekæmpelse
af mødredødelighed og opfyldelsen af FNs 2015 Mål om
halvering af fattigdommen.
Vi håber, at Udviklingsministeren i de kommende dage vil åbne
for en nødvendig dialog om u-landsoplysningen, så en relativ
lille besparelse ikke hastes igennem med store konsekvenser på
sigt.
Nærmere
oplysninger:
Janice Goodson Førde, Forkvinde, Kvindernes U-landsudvalg
Kontakt: Kvindernes U-landsudvalg: tlf.3315 7870.
[17.august 2005]
Kvinders
rettigheder under pres i ny irakisk forfatning.
Irakiske
kvinder frygter tilbageslag for kvinders rettigheder i den ny
forfatning som for tiden hastes igennem i Irak. Tirsdag d. 9.
august 2005 demonstrerede de for anden gang denne sommer
for at komme til orde i forfatningsprocessen. Samtidig anmoder
de om international støtte i deres sag - forud for den ny
forfatnings fremlægning i den irakiske lovgivende forsamling
mandag d. 15. august 2005.
Kvindeorganisationerne er stærkt bekymrede for, at en række
tiltag vil underminere allerede eksisterende rettigheder for
kvinder i Irak bl.a.:
-
at
familieemner som ægteskab, skilsmisse og arveret vil blive
underlagt personens eget trossamfund eller religion i stedet
for generel lovgivning.
(Artikel 14 i forfatningsudkastet vil erstatte Iraks 1959
Personal Status Law)
-
at
referencen til Sharia vil blive styrket fra at være
"en kilde" til at være "hovedkilden"
til lovgivningen
-
at
den nuværende kvote på 25 % repræsentation af kvinder i
alle beslutningstagende organer kun vil blive fastholdt i de
følgende to valg.
Irak
har haft en af de mest progressive forfatninger i Mellemøsten,
hvad angår sikring af kvinders rettigheder. Irak har
underskrevet FN's Kvindekonvention (CEDAW) og Børnekonvention.
De irakiske kvindeorganisationer har kun haft lejlighed til at
have et ganske kort møde med forfatningskomiteens underkomite
vedr. kapitlet om "Rettigheder, Pligter og Friheder".
Under dette møde har de bl.a. argumenteret for 'en
borgerlig forfatning, gældende for alle irakere uden
diskrimination og skelnen, og med sigte på at bygge en retsstat
baseret på rettigheder, retfærdighed og ligestilling'. - Der
må ikke åbnes for parallelle religiøse og etniske
lovgivnings- og magt institutioner. Og de internationale
menneskerettighedskonventioner skal klart afspejles i
forfatningen, lød nogle hovedkravene fra kvinderne.
Kvindeorganisationerne har også udtrykt bekymring
for det, de ser som en særdeles lukket og forhastet
forfatningsskrivningsproces. De har derfor stillet krav om en forlænget frist for at sikre en bredere proces med involvering
af civilsamfundet.
En lang række internationale kvindenetværk og organisationer
har udtrykt bekymring og iværksat hasteaktioner bl.a.
netværket Women
Living Under Muslim Law, Madre,
Women's
Human Rights Net samt FN organisationen UNIFEM.
CEDAW
komiteen har rettet en direkte henvendelse til den irakiske
regering med opfordring til at sikre kønsligestilling og
ikke-diskrimination i forfatningsudkastet og overholde CEDAW
konventionen.
Kvindernes U-landsudvalg har rettet henvendelse til hhv.
Udenrigsminister Per Stig Møller, Udviklingsminister Ulla
Tørnæs og Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen med en
opfordring til den danske regering om at rette henvendelse til
Iraks regering med en kraftig appel om at den:
-
lytter
til kvindernes krav og går ind i en reel dialog med deres
repræsentanter
-
overholder
internationale konventioner som FN's Kvindekonvention (CEDAW)
-
sikrer
udkastet til forfatning en længere tidsfrist med mulighed
for en bredere involvering af befolkningen og civilsamfundet
i processen, som ønsket af blandt andet
kvindeorganisationerne
*
Læs appel
fra irakiske kvindeorganisationer juli 2005
[12.august 2005]
Feministisk
dialog om bekæmpelse af fattigdommen:
Danske
politikere møder afrikanske kvinder
KULU inviterede til café-dialog med Josephine Kamel og de to
danske politikere og ligestillingspolitiske ordførere Lone
Dybkjær, mf Radikale Venstre og Kirsten Brosbøl mf
Socialdemokratiet mandag d. 13. juni som umiddelbar opfølgning
på 2015+5 NGO-konferencen 8. - 11. juni 2005 i København.
Josephine
Kamel fra netværket African Women's Economic Policy Network
fremlagde synspunkter og beslutninger fra et afrikansk
kvindestrategimøde afholdt i Nairobi 23. -25. maj som led i den
afrikanske 'globale kampagne mod fattigdom'.
Lone Dybkjær fremhævede, at det var utrolig vigtigt at kæmpe
for at holde beslutningerne fra 90'ernes konferencer på
dagsordenen. - Verden bliver rigere, men det går den forkerte
vej. Det er vigtigt at forholde sig til, når strategien vælges.
Et eksempel er pavedømmets holdning til kvinder: Kvinder burde
lave en kæmpemarch mod pavedømmet, lød en af opfordringerne
til kvindeorganisationerne.
Kirsten Brosbøl refererede til den globale kampagne for at hæve
udviklingsbistanden for at sikre midler til fattigdomsbekæmpelse
for Afrika. - Mens Tony Blair fordobler bistanden og presser på
for gældslettelse til fattige lande, gør Danmark ikke noget
for at sætte bistanden op, selvom der er behov for flere
midler, konstaterede Kirsten Brosbøl. - Seksuelle og
reproduktive rettigheder er kommet med i den officielle danske
politik til 2015 topmødet, men kunne Anders Fogh ikke have
bragt det op overfor Bush, da han mødtes med ham, spurgte hun
videre.
Der
var enighed i panelet om, at seksuelle og reproduktive
rettigheder og bekæmpelse af vold mod kvinder var uhyre vigtige
emner i forbindelse med bekæmpelse af Hiv/Aids og mødredødelighed
og for bekæmpelse af kvinders fattigdom.
Josephine Kamel glædede sig over, at Danmark tager disse spørgsmål
op, men understregede samtidig vigtigheden af at arbejde for
fjernelse af subsidier på landbrugsvarer, gældslettelse og øgede
midler til udvikling.
KULU's forkvinde Janice Goodson Førde præsenterede KULU's
synspunkter og arbejde op til FN's 2015 topmøde og fungerede
desuden som ordstyrer under dialogmødet, der kom rundt om en
lang række emner under den videre debat med det fremmødte
publikum.
Formålet med café-dialogen var at bidrage til en løbende
debat og udveksling af synspunkter mellem politikere og
kvindeaktivister fra syd og fra Danmark frem mod FN's 2015 top møde
til september og den videre opfølgning. Politiken dækkede mødet
og bragte lørdag d..18. juni en artikel og et stort flot
billede af paneldeltagerne - på pladsen "Det levende
ord".
-
Læs de udtalelser fra det afrikanske kvindestrategi møde 23.
-25. maj i Nairobi her (nr
1) - (nr.
2).
Læs også Københavns
erklæringen fra 2015+5 NGO konferencen 8. -11. juni 2005.
[26. juni 2005]
African
Women's Millenium Initiative:
Nu er det nok! Så er det sagt!
lyder det - denne gang fra afrikanske kvinder, der er trætte af
retorikken. De ønsker handling NU.
250 kvinderetsaktivister fra 18 afrikanske lande satte hinanden
stævne d. 9,-11. maj 2005 i Limuru, Kenya, og dannede AWOMI - African
Women's Millenium Initiative on Poverty and Human Rights.
I et kommunique fra mødet lyder det: Nu må det være nok.
Nok med den stigende forarmelse og manglen på basale ydelser;
kvinders manglende mulighed for at nyde deres
menneskerettigheder; den fortsatte marginalisering af græsrødder,
fattige kvinder og mænd og handicappede; fortsat konflikt,
korruption og den umoralske og illegale gæld, der undergraver
og afsporer muligheden for udvikling..; den bekymrende
stigning i alvorlige sygdomme som tuberkulose, Hiv/Aids, kønssydomme
og malaria..;...
- Kvinderne er vrede og trætte af deres regeringer, der fortsat
forgælder deres børns fremtid. De kræver stop for betaling af
illegitim gæld, indstiftet af udemokratiske regimer;
regeringslederne må lytte til befolkningen og især til
kvinderne, før de indstifter ny gæld; handelsforhandlinger
skal afspejle afrikanske realiteter; lige deltagelse i
regeringsstrukturer på alle niveauer og især på de højeste;
gennemsigtig og reel anvendelse af finansielle midler indvundet
fra ikke-betaling af gæld; kønssensitiv budgettering, der
tager fattige kvinders behov alvorligt; stop for unødige krige
og konflikter; alle regeringer skal straks ratificere
Kvindekonventionens Optional Protokol; afrikanske regeringer
skal støtte AWOMI's deltagelse i det næste G8 møde og i FN's
general forsamling....
"Enogh
is enough", slutter kommuniquet.
Mødet med titlen "African Women speak on Impowerishment: A
call to Action for Gender Justice and Equality" havde
deltagelse fra en række højtstående kenyanske politikere og
ministre, bl.a. den kenyanske vice-præsident Hon. Awori Moody,
der var inviteret til at lytte - ikke til at tale, mens kvinderne
drøftede fattigdommen og hvad der burde gøres!
Den kendte senegalesiske feminist og kvinderetsforkæmper
Yassine Fall blev udpeget som forkvinde for AWOMI.
- Læs
kommuniquet her.
[26. maj 2005]
International
Aktionsdag for kvinders sundhed - 28. maj 2005:
KVINDERS
RET TIL SUNDHED PÅ SPIL:
2015 Målene &
kampen om kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder
Kvinders ret til kontrol over egen krop vedbliver at være et stærkt
kontroversielt emne i dagens internationale samfund. Det stod
klart med de tilspidsede forhandlinger på FN
Kvindekommissionens Beijing+10 samling i marts i år. Her søgte
en uhellig alliance med Bush regeringen i spidsen, Vatikanet med
flere at blokere for en genbekræftelse af handlingsplanen fra
FN’ 4. verdenskvindekonference i Beijing ved – med abort spørgsmålet
i hånden - at antaste internationale vedtagelser om kvinders
seksuelle og reproduktive rettigheder.
Kvindeorganisationer og netværk betragter kvinders ret til
kontrol over egen krop – seksuelle og reproduktive rettigheder
– som en hjørnesten i kvinders rettigheder og mulighed for
personlig integritet og selvbestemmelse. Seksuelle og
reproduktive rettigheder og ret til frihed for vold betragtes
desuden som en forudsætning for at kvinders ret til sundhed kan
sikres.
Derfor har Kvindeorganisationer fra første færd kritiseret
FN’s 2015 Mål for at være mangelfulde. På trods af mål for
nedbringelse af mødredødelighed og HIV/AIDS, så mangler fokus
på seksuelle og reproduktive rettigheder og bekæmpelse af vold
mod kvinder i 2015 Målspakken.
Internationale kvinde- og sundhedsnetværk har løbende søgt at
påvirke 2015 Måls opfølgningen og processen frem mod FN’s
2015 Måls topmøde til september 2005.
Kvindernes U-landsudvalg inviterer til et brunchmøde lørdag d.
28. maj kl. 10.30 - 12.00. Mødet stiller skarpt på kvinde- og
sundhedsaktivisters analyse og synspunkter og deres arbejde for
at påvirke de internationale beslutninger:
Hvad mener kvindeorganisationerne frem mod FN's 2015 måls topmøde
til september 2005? Hvilke muligheder er der for at påvirke
beslutningerne? Hvad kan vi gøre i Danmark?
Kom og mød:
Frescia Carrasco, Latinamerican and Caribbean Women's
Health Network; ligeledes tilknyttet HERA (Health, Action,
Empowerment, Rights & Accountability) og International
Women's Health Coalition.
- Frescia har deltaget i FN’s Kvindekommissionsmøde i marts
2005 og i internationalt netværksarbejde frem mod 2015 Måls
topmødet til september 2005.
Mette Bloch Hansen, Kvindernes U-landsudvalg, KULU's
repræsentant i den danske delegation ved Kvindekommissionens
Beijing+10 møde i New York marts 2005.
Jan Birket-Smith, FN-forbundet, koordinator for NGO
konferencen 2015+5, København 8.-11. juni 2005.
For tid & sted, se
kalenderen.
Den
Internationale aktionsdag for kvinders sundhed blev
indstiftet af netværket Women’s Global Network for
Reproductive Rights på dets internationale møde i Costa Rica
1987. Dagen 28. maj er siden hvert år blevet benyttet af
kvinde- og sundhedsnetværk verden år til at markere vigtige
kvinde- og sundhedspolitiske spørgsmål om mødredødelighed,
adgang til sundhedsydelser, handelsaftaler,
sundhedssektorreformer og Hiv/Aids. Hvert år udsender WGNRR et
temaforslag til aktionsdag. Temaet i 2005 er ”Vold mod
kvinder: En global sundhedskrise”. - Læs mere på WGNRR's
hjemmeside.
Kvindeorganisationer
skuffede over FN udspil til Millenium+5 topmøde
På den internationale kvindedag 8. marts i år opfordrede FNs
generalsekretær Kofi Annan det internationale samfund til at
huske på at fremme af ligestilling mellem kønnene ikke kun
er kvinders ansvar - det er alles ansvar! Og ved åbningen
af Kvindekommissionens Beijing+10 samling i marts 2005 lød
ordene: "Der er ikke noget mere effektivt redskab for
udvikling end styrkelse af kvinders rettigheder ('empowerment
of women' ).
Budskabet blev modtaget med stor glæde og optimisme af de
tilstedeværende kvindeorganisationer og netværk.
2015 Målene var genstand for intense drøftelser under
Kvindekommissionens Beijing+10 samling både på panelmøder på
den officielle samling og på NGO-møder. Udfordringen var at
styrke implementering af handlingsplanen fra Beijing i det
videre arbejde med 2015 Målene. Anbefalinger fra den såkaldte
Millenium arbejdsgruppe 3 om køn fremlagde bl.a. syv
prioriterede minimumsindsatser for at sikre kønsdimensionen og
kvinders rettigheder i de otte 2015 Mål.
Der var derfor stor skuffelse i det globale kvindepolitiske miljø
i dagene efter offentliggørelsen af FN generalsekretærens 2015
rapport "In Larger Freedom: Towards Development, Security
and Human rights for all". Rapporten indeholder
henvisninger til ligestilling mellem kønnene og kvinders
rettigheder, men er langt fra at have et integreret og
systematisk indarbejdet kønsperspektiv.
FN-chef: Vi ku' have gjort et bedre job
På et møde med FN-chefen Mark Malloch Brown 21.marts udtalte
en række kvindeorganisationer dyb bekymring for den manglende
integration af ligestilling og kvinders rettigheder i rapporten.
Der henvistes til det netop overståede Beijing+10 møde, der
havde markeret en række fremadrettede forslag med henblik på
2015 Målene.
Svaret fra FN chefen var: 'Vi kunne have gjort et bedre job ’.
Desuden noterede han sig, at 'der var flest mænd involveret'!
Det svar kunne kvindeorganisationerne naturligt nok ikke stille
sig tilfredse med. De sendte derfor et brev til Kofi Annan,
hvori de rettede en skarp kritik af rapporten. – ”Til trods
for den mundtlige støtte givet fra FN på højeste niveau, står
det nu uhyggeligt klart, at kønsperspektivet fortsat
marginaliseres eller kun nødtørftigt medtages i FN programmer
og strategi. - Det er skuffende at fundamentale
principper, baseret på omfattende forskning og års
udviklingserfaring, er fraværende i rapportens tilgang, hedder
det blandt andet i brevet, som samtidig – konstruktivt -
inviterer til tæt dialog om at styrke kønsdimensionen i
rapporten og de kommende måneders videre proces med at
forberede september topmødet og topmøde erklæringen.
Kvindernes U-landsudvalg har rejst spørgsmålet i en
henvendelse til Udenrigsministeriet og deltager i øvrigt i en
fælles kommenteringsproces sammen med andre danske
NGO’er i hhv. 2015 Måls komiteen og 92-gruppen. KULU deltager
endvidere i de internationale drøftelser i Network Women in
Development Europe (WIDE) og i Women’s International Coalition
for Economic Justice (WICEJ).
- Læs
kvindeorganisationernes brev
til Kofi Annan 31. marts 2005.
- Se 2015 rapporten ”In
larger Freedom” 21. marts 2005.
[28. april 2005]
Betaler
kvinderne prisen
- når
sundhedsservice privatiseres i u-landene?
Fra
v. Nadia van der Linde, Holland, Eva Otero Dorado, Spanien,
Janice G. Førde, Kvindernes U-landsudvalg og Kit
Dynnes Hansen, Jordmoderforeningen.
-
Sundhedsydelser kan ikke sammenlignes med at gå ud at
købe sko. Når man er syg har man ikke brug for at skulle
ud at shoppe rundt! Det fastslog Nadia van der Linde fra
Women's Global Network for Reproductive Rights på
et debat seminar 17. april 2005 arrangeret af KULU og
Jordemoderforeningen.
Liberalisering
af sundhedsydelser i u-lande
- betaler kvinderne prisen?
Det var
emnet for et velbesøgt heldags seminar søndag d. 17.
april og for et cafe-debatmøde mandag 18. april arrangeret af
KULU og Jordemoderforeningen som led den fælles kampagne 2004 -
5 "Kvinder betaler med livet". Formålet var at informere
om WTO aftalen om tjenesteydelser og lægge om til
debat om, hvad den vil betyde for kvinders adgang og ret til
reproduktiv sundhed i fremtiden. Og om retten til sundhed for
alle kan fastholdes med den stigende kommercialisering.
Nadia van der Linde fra Women's Global Network for
Reproductive Rights orienterede om de internationale
aftaler og mål som verdenssamfundet har sat sig for at sikre
adgang og ret til sundhed for alle og ikke mindst reproduktiv
sundhed. Men kvinders ofte meget vanskelige situation i
u-landene og problemerne med at få effektive offentlige
sundhedstilbud til at nå ud til alle er mange. Fra slutningen
af 1980'erne har sundhedssektorreformer i mange u-lande betydet
en gradvis indførelse markedsmekanismer og brugerbetaling. Men erfaringerne
med privatisering og liberalisering af sundhedsydelser under
sundhedssektorreformer i u-landene har været blandede.
Kvaliteten af de offentlige sundhedstilbud falder, mange har
ikke råd til at søge lægehjælp, og privatiseringen fører
til et voksende ureguleret marked af sundhedsydelser til de
betalingsdygtige.
Men
sundhedsydelser kan ikke sammenlignes med det at gå ud at
købe sko. - Når man er syg har man ikke brug for at skulle
ud at shoppe rundt, fremhævede Nadia van der Linde.
Vi må kræve at sundhedsbudgetterne hæves og at der
øremærkes midler til reproduktiv sundhed. Det er vigtig at
sikre kvaliteten i sundhedsydelserne bl.a. også ved at der
føres kønssensitive politikker.
Eva Otero, feministisk økonom fra Spanien introducerede GATS
aftalen og lagde op til kritisk debat om fremtidsperspektiverne,
når sundhed og andre basale service områder bliver
liberaliseret på det globale marked. Hun fremhævede behovet
for at skelne mellem service områder, som skal dække
grundlæggende menneskelige behov og andre service områder.
Staten skal have mulighed for at regulere de områder, der
handler om at dække de grundlæggende sociale behov og
velfærd. Sundhed og sundhedsydelser bør betragtes som
offentligt goder. - Sundhed er en menneskerettighed - ikke et
handelsemne, fastslog Eva Otero.
Læse
mere her:
Nadia van der Linde: Om sundhedssektorreformer 1
(ppt) + 2
(ppt)
Eva Otero: The Gender Politics of GATS and Health Services
Provision. Oplæg
(word) .
[27. april 2005]
International
Kvindedag 8. marts 2005:
Mange
fremskridt, men verdens kvinder kan ikke vente 30 år mere:
Den
internationale kvindekampsdag 8. marts 2005 markerer en
skillevej for kvinder, udtalte Noeleen Heyzer, UNIFEM's
direktør.
I tiåret siden Beijing konferencen er tegnene på fremskridt
mange. Der er en voksende erkendelse af, at ligestilling mellem
kønnene er en forudsætning for at udrydde fattigdommen og at
fremme bæredygtig udvikling, som nævnt i Millenium
erklæringen.
Udbredelsen af Hiv/Aids er nu anerkendt både som et
kønsspørgsmål og et sundhedsspørgsmål. Og konsekvenserne af
krig og konflikt og kvinders rolle i freds- og genopbygning er
anerkendt og indskrevet i Sikkerhedsrådets resolution 1325.
Kvinders menneskerettigheder - monitoreres og fastholdes i
Kvindekonventionen, som nu er ratificeret af 179 lande - er nu
på alle større dagsordener, nationalt, regionalt og
internationalt.
Der
arbejdes på at lave lovgivning for at styrke kvinders
økonomiske sikkerhed. Mindst 45 lande har i dag lovgivning mod
vold mod kvinder, mens over 20 mere er i gang med at udvikle ny
lovgivning om vold.......
- Hjertet bag alle disse fremskridt er kvinderetsaktivisterne.
På kvindernes internationale kampdag, ærer vi disse kvinder
for deres utrættelige fortalervirksomhed, organisering og
mobilisering for at holde ligestilling mellem kønnene på
dagsordenen.
Og alligevel mens vi fejrer alle disse fremskridt, ved vi at det
er gået alt for langsomt. 30 år efter starten på FN's
kvindetiår, og ti år efter Beijing, er det stadig en kvindes
ansigt vi ser, når vi taler om fattigdom, Hiv/Aids, voldelige
konflikt, handel med mennesker....
For at bryde fattigdoms-, volds-, og kønsdiskriminations
spiralen, må vi gøre meget mere...
KVINDER KAN IKKE VENTE 30 ÅR MERE....
- Læs UNIFEM's
8. marts udtalelse her.
VERDENS
KVINDER vil have del i magten - NU:
rapporterer
Kvindernes U-landsudvalgs repræsentanter ved
Kvindekommissionens møde i New York i en 8. marts udtalelse,
læs
her
[9.
marts 2005]
USA
bøjer af for pres - Beijing handlingsplanen genbekræftet
Gennembrud: USA endte med at give efter og trække deres ændringsforslag,
efter en lang og pinefuld proces. Den politiske erklæring blev
færdigforhandlet fredag eftermiddag 4. marts 2005, lokal tid.
- Tilbage står dog, at det er lykkedes USA at stjæle
dagsordenen og undgå substantielt fremadrettet arbejde i de
officielle forhandlinger. Det gælder især spørgsmålet om en
styrket og intensiveret implementering af målene i Bejing-handlingsplanen
og fra 5 års opfølgningen af den, udtaler Mette Bloch Hansen,
medlem af den danske delegation for Kvindernes U-landsudvalg.
Det lykkedes også USA at markere, at enigheden fra Kairo
topmødet om reproduktiv sundhed og rettigheder vakler, og at
USA har tænkt sig at benytte enhver lejlighed til at så tvivl
om disse rettigheder.
- Kvindernes U-landsudvalg tilslutter sig ikke et jubelkor over
den
politiske erklæring, der bliver vedtaget. Det ville naturligvis
være forstemmende, hvis man ikke engang kunne enes om den
allerede vedtagne Beijing handlingsplan. Men verdens kvinder har
krav på mere handling for at realisere alle de pæne ord om
ligestilling og styrkelse af kvinders rettigheder, slutter Mette
Bloch Hansen fra New York.
Kun de to lande Ægypten og Quatar bakkede op om USA's forslag,
der faldt efter intense forhandlinger og internationalt pres på
USA. Ikke mindst fra kvindeorganisationer og netværk:
Adrienne Germain, præsident for International Women's Health
Coalition, kaldte den amerikanske position for en meget uheldig
distraktion fra konferencens virkelige formål. Kvinderettigheds
netværket "Equality Now" udtalte, at USA indsnævrede
hele debatten på Kvindekommissionens vigtige konference, med
bare et enkelt emne, der reflekterer deres hjemlige anti-abort
og anti-'frit valgs' dagsorden. Feministiske eksperter og
aktivister fra den arabiske og muslimske verden advarede om, at
USA risikerer at gøre ubodelig skade på mange års kamp for
ligestilling i regionen:
"Den amerikanske delegation forsøger at underminere vores
arbejde for lige rettigheder. Vi er ekstremt bekymrede",
udtalte Maha Abua Dayyeh-Shamas, en palæstinensisk
aktivist fra Jerusalem.
-
Download erklæringen her.
[5.
marts 2005]
10
efter Beijing handlingsplanen
-
hvad er der sket med løfterne?
I dag d. 28. februar og frem til 11. marts 2005 tager FN's
Kvindekommission fat på sin årlige samling i New York. Dette
år med fokus på ti års opfølgningen af handlingsplanen fra
FN's 4. verdenskvindekonference i Beijing 1995. Det sker under
bevågning af en større forsamling på mellem 5 og 6000
græsrødder fra mere end 680 kvindeorganisationer og netværk
over hele verden.
Kvindernes U-landsudvalg deltager i Beijing+10 samlingen, både
som medlem af Danmarks officielle delegation og på NGO Forum.
Regeringerne vedtog under sidste års Kvindekommissionsmøde, at
der ikke skal åbnes for forhandlinger på Beijing+10 samlingen,
der alene er tiltænkt at gøre status over fremskridt og nye
udfordringer for implementering af Beijing-handlingsplanen og
den såkaldte Beijing+5 samling i 2000. Alligevel er en skinger
tone anslået på flere regionale forberedende møder. Her har
USA nemlig i en særlig note gjort det klart, at de kun støtter
genbekræftelse af Beijing-handlingsplanen og Beijing+5 under
forudsætning af, at det ikke på nogen måde kan åbne for nyt
internationalt menneskerettighedssprog, og at det udtrykkeligt
ikke omfatter retten til abort. USA har desuden kraftigt
understreget, at Beijing-dokumenterne ikke er legalt bindende
efter international lov, og heller ikke kan blive det ved
krydsreference til konventioner, som USA ikke har tiltrådt (Kvindekonventionen
m.fl.).
Også på andre områder har USA anført særstandpunkter. Det gælder,
at de ikke vil acceptere forpligtelser om yderligere
u-landsbistand fra OECD lande til u-lande, og det gælder
sprogbrug fra Beijing-handlingsplanen, der kan skærpe kravet om
ratificering af Kvindekonventionen.
EU's position har omvendt været en meget klar og utvetydig
opbakning bag Beijing-dokumenterne og et ønske om styrket
implementering.
I dagene op til Beijing+10 samlingen førtes såkaldt uformelle
forhandlinger om en Ministererklæring, der skal bære
resultatet fra Beijing+10 mødet videre i de øvrige FN
processer og topmøder i løbet af året, herunder Millenium opfølgningstopmødet
i september 2005.
Men meget tyder på, at en planlagt Ministererklæring, som i
forvejen er præget af forsigtigt sprogbrug, nu risikerer
yderligere udvanding under de kommende drøftelser på
Kvindekommissionens Beijing+10 møde. Det forventes, at de
officielle drøftelser om Ministererklæringen vil foregå i
Beijing+10 samlingens 2. uge.
Kritiske røster fra amerikanske kvindeaktivister
Fredag sidste uge umiddelbart forud for Kvindekommissionens
samling har amerikansk baserede kvindeorganisationer og netværk
på det kraftigste kritiseret Bush administrationens
synspunkter.
De udtrykker dyb skuffelse over USA's tilbagetrækning på støtte
til kvinders menneskerettigheder: "Det står i stærk
kontrast til regeringens retoriske støtte til kvinders
rettigheder i Afghanistan og Irak, og er et kolossalt
tilbageslag", udtaler June Zeitlin fra Women's Environment
and Development Organisation, WEDO.
Mere end 30 amerikansk baserede kvindeorganisationer havde i
forvejen udtrykt dyb bekymring for den amerikanske position i et
brev stilet til Udenrigsminister Condolezza Rice. I brevet
anmodede de om, at USA ikke bakker ud af sin støtte til Beijing
kvindekonferencen. De opfordrede udenrigsminister Rice til at
udnytte sin første officielle optræden i FN regi til at være
fortaler for kvinders rettigheder og hjælpe med til at sikre
USA's opbakning til globale kvinderettigheder. (hn)
Kvindernes
U-landsudvalgs repræsentanter følger forhandlingerne under
Kvindekommissionens Beijing+10 samling. Mette Bloch Hansen
deltager i den officielle danske delegation, Martha Salazar og
Signe Ejerskov deltager i NGO mødet.
- Følg Beijing+10 bulletiner fra KULU's hjemmeside og løbende
bulletin'er.
[28. februar 2005]
Global
aktionsuge sætter fokus på FNs verdenskvindekonferencer
- i 10 året for Beijing og 30 året for FNs første
kvindekonference.
I morgen 1. marts indledes en global aktionsuge blandt
kvindeorganisationer og kvindeaktivister over hele verden.
"Beijing and beyond" er navnet på kampagnen, der
stiller skarpt på opfølgningen af Beijing-handlingsplanens 12
kritiske punkter:
Kvinders fattigdom, Vold mod kvinder, Kvinders reproduktive
rettigheder og sundhed, kvinder og konflikt mfl.
Ugen benyttes også til at fejre, de resultater, der er opnået
gennem nu tre årtiers FN kvindekonference arbejde med græsrodsorganisering
og netværksarbejde på globalt, regionalt og lokalt plan.
- Kvindernes U-landudvalg benytter aktionsugen til at invitere
til et stort festarrangement 4. marts. Her fejres 30 året for
FN's verdenskvindekonferencer og deres betydning for den globale
kvindebevægelse og kvindenetværk. En stribe kvindelige
kunstnere med den legendariske jazz- og gospelsangerinde Etta
Cameron i spidsen og skuespiller Vigga Bro som konferencier
varmer op under publikum. Programmet byder på et spændende og
varieret repetoire, der spænder fra musikalske indslag, dans og
digtoplæsning - til fortællinger om de globale
kvindekonferencer som mødested for kvindeaktivister og netværk
fra hele kloden. Mød blandt andre Helle Degn m.fl., se
program.
For Kvindernes U-landsudvalg vil arrangementet samtidig være
startskud for en Beijing+10 kampagne, der vil køre året
igennem.
- Læs mere om den
globale kampagne "Beijing and Beyond"
[28.
februar 2005]
Køn
i kampen mod fattigdommen
Kvinders
fattigdom er ofte usynlig i officielle statistikker og
strategier. Køn nævnes mest som del af en politisk korrekt
rutine og et tværgående hensyn, men omsættes kun sjældent i
handling.
Det har det nicaraguanske civilsamfundssamarbejde GISN søgt at
råde bod på.
De har taget initiativ til et kønsaudit pilotprojekt, der skal
styrke
kønsperspektivet i NGO'ernes fortalervirksomhed med at påvirke
udviklingsplaner og fattigdomsstrategier overfor Nicaraguas
regering og donorer.
Isolda Espinosa Gonzalez, nicaraguansk feministisk økonom og en
af to konsulenter bag kønsaudit pilotprojektet, kommer til
Danmark i februar og præsenterer pilotprojektet ved et seminar
torsdag 24. februar kl. 14.00 - 20.00, se
kalender.
Her vil hun fremlægge overvejelser, baggrund og metode i gender
audit pilotprojektet, der resulterede i udgivelsen af en
metode-guide til brug for GISN's videre arbejde.
Seminaret henvender sig til alle, der ønsker en introduktion
til kønsaudit metode som redskab i arbejdet med at sikre
integration af køn i udviklingsplaner og fattigdomsstrategier.
Erfaringer fra Uganda med at styrke kønsdimensionen i
fattigdomsstrategier indgår i den efterfølgende debat. -
Mere
om seminaret
Isolda Espinosa kan desuden mødes ved et debatmøde onsdag d.
23. februar kl. 16.30 - 19.00. Her sættes fokus på kvinders
fattigdom 10 år efter det sociale topmøde i København og den
4. verdenskvindekonference i Beijing. På mødet optræder
Isolda som repræsentant for kvindegruppen "Kvinder og økonomi",
sammen med Yamileth Molina Flores fra "Netværk kvinder
imod vold"
i Nicaragua. Yamileth er jurist og ekspert i vold mod kvinder.
De to vil fra hvert deres perspektiv give et bud på, hvad der
er vigtigt, når der skal sættes ind overfor kvinders
fattigdom. Elsebeth Krogh, seniorkonsulent i Cowi og fhv.
vice-generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp indleder
debatten med et indlæg om kvinders fattigdom 10 år efter Københavns
og Beijing konferencerne. - Mere
om debatmøde.
Se også
baggrundsnote.
- Arrangementerne i februar sætter fokus på kvinders
fattigdom, punkt A i Beijing handlingsplanen. Hermed
indleder Kvindernes U-landsudvalg sammen med sine
medlemsorganisationer - under overskriften "Har
kvinder ret"
en vifte af aktiviteter, der i løbet af 2005 vil sætte
fokus på 10 års opfølgningen af FN's 4.
verdenskvindekonference i Beijing 1995.
[Februar
2005]
Ny
rapport om kønsbudgettering
"Gender Budgets as part of Gender Planning" er
titlen på en ny rapport af Isolda Espinosa og Milagros Barahona.
Her tages fat i arbejdet med fattigdomstrategier med det formål
at få kønsperspektivet trukket frem, så det bliver en
synlig del af initiativer til bekæmepelse af fattigdom.
Rapporten er en metode guide, der giver introduktion til kønsanalyse
og konkrete redskaber til aktører i civilsamfundet, om hvordan
sagen gribes an.
Udgangspunktet for rapporten er det nicaraguanske
civilsamfundssamarbejde Syd-Nord Advocacy gruppen, GISN, der
identificerede et behov for at øge deres viden om kønsuligheden
mellem mænd og kvinder, og integrere denne viden i gruppens
fortsatte arbejde med at overvåge Nicaragua's
fattigdomsstrategi og nationale udviklingsplan. GISN er en del
af ALPE programmet, der forbinder civilsamfundsaktører i
Nicaragua, Ghana, Zambia,
Honduras, Nepal og Danmark (*).
Rapporten tager derfor afsæt i en nicaraguansk kontekst, og lægger
ud med en indkredsning og karakteristik af kvinders situation i
Nicaragua indenfor områder som reproduktiv økonomi,
uddannelse, arbejdsmarked, adgang til produktive ressourcer,
fattigdom, deltagelse og vold mod kvinder. Herefter gøres op
med kønsblinde stereotyper i mainstream planlægning.
Nemlig antagelser som (1) at alle hushold er
kernefamilier, (2) alle medlemmer af husholdet har lige adgang
til og kontrol over tilstedeværende ressourcer, (3) at mænd er
forsørgere, mens kvinder primært varetager omsorgsarbejdet.
Rapporten forfægter desuden det synspunkt, at kønsplanlægning
antager såvel en politisk som en teknisk tilgang til de ulige
relationer mellem mænd og kvinder, når ligestilling og lighed
skal fremmes mellem kønnene og kvinder skal styrkes fra en
underordnet position.
Metode guiden giver en introduktion til, hvordan kønsuligheden
analyseres/kortlægges, og hvordan denne viden kan anvendes til
at vurdere kommunale budgetter som led i kønsplanlægningen.
Rapportens metodiske redskaber er de såkaldte "handlings
indikatorer", som er udformet til at måle
forandringsprocesser. Netop den konkrete vurdering - eller
eftersyn - af i hvilken udstrækning formulerede politikker,
programmer og projekter er blevet omsat - eller har udmøntet
sig i en udjævning af kønsuligheden er et vigtigt
element i kønsbudgetterings-
analyse (gender budget metode).
-
En kort præsentation af rapporten og den samlede rapport findes på engelsk på
Nord-Syd koalitionens hjemmeside her.
Den samlede
rapport foreligger endvidere på spansk.
(*) Læs mere om ALPE samarbejdet og partnere, herunder GISN på
Nord-syd
Koalitionens hjemmeside.
[Februar 2005]
