|
Sidste nyt -->
Løbende nyheder
fra Kvindernes
U-landsudvalg
Læs
også
Kvindernes U-landsudvalg's
Nyheder
og Nyhedsbreve
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009

Kvindernes
U-landsudvalg
Aldersrogade 6E, st.,
2100 København Ø
Tlf. 33 15 78 70
Fax: 33 32 53 30
Giro +01 +9005501
Nordea 2191 896 813 9453







|
Mali's
familielov i ny modvind
Rygter om at forslaget til ny familielov i Mali genfremsættes i
parlamentet, har endnu engang bragt Det islamiske Råd op af
stolen.
En imam fra Kati, der erklærede, at intet i den nye familielov
strider mod islamiske værdier, er blevet suspenderet af et råd af
lokale imamer.
Loven betragtes som en trussel mod ægte malisk identitet, og som
import af vestlige ideer.
Siden Malis præsident i efteråret 2009 tvang parlamentet til at trække
forslaget om en ny familielov tilbage, har der været stille om
lovforslagets skæbne. Familieloven har været undervejs i mere end
10 år og kan betyde en mærkbar forbedring af kvinders retsstilling
i Mali.
I august 2009 blev loven vedtaget i parlamentet med et overvældende
flertal. Menneskerettigheds- og kvindeorganisationer jublede. For
tidligt viste det sig, for det lykkedes konservative religiøse
kredse, repræsenteret ved Det højeste islamiske Råd, at stoppe
lovgivningsprocessen med trusler om at kaste landet ud i en religiøs
konflikt.
Ingen af de involverede parter ønsker at se Mali, hvor der
traditionelt praktiseres en tolerant islam, blive skueplads for
religiøse stridigheder. Politikere og religiøse ledere har haft
held til at neddæmpe konflikten indtil dette forår, da det forlød,
at lovforslaget ville blive genfremsat i parlamentet i denne
samling, og vel at mærke uden at de paragraffer, der sikrer
kvinders rettigheder, er blevet fjernet.
Det islamiske råd har endnu engang sat ind med forsøg på at
mobilisere befolkningen mod familieloven ved at anklage dens indhold
for at promovere vestlige ideer og undergrave islams lære. I byerne
arrangeres stormøder med lærde debatter om national og religiøs
identitet, og Det islamiske Råd har erklæret det en religiøs
pligt for enhver imam at prædike imod loven ved fredagsbønnen.
Mens kampen om lovforslagets genfremsættelse står på endnu engang,
tror kvindeorganisationer som KULUs mangeårige samarbejdspartner
FEMNET Mali på oplysningens vej.
Når mænd og kvinder i Mali først kender lovens indhold, vil de
forstå, at familieloven er et skridt fremad, der gavner alle, mænd,
kvinder og børn. Noget kunne tyde på, at de har grund til
optimisme. For der blogges livligt til fordel for loven på maliske
netsider af unge mænd og kvinder, der ikke giver de holdninger Det
islamiske Råd repræsenterer mange chancer i fremtiden.
Artiklen
er forfattet af Hanne Liveng
[21.juni 2010]
Migration
-
Kvinders
rettigheder på spil?
WIDE konference 3.-5. juni i Bukarest, Rumænien
Migration og kvinders rettigheder var emnet for årets WIDE
konference, der samlede godt to hundrede kvinderetsforkæmpere og
aktivister, journalister og kønseksperter fra hele verden i
Bukarest.
Det europæiske netværk WIDEs årskonference 2010 løb af stabelen
under titlen "Migration in the Context of Globalization:
Women's Human Rights at Risk?".
På konferencen præsenteredes nye indsigter og vinkler på emner
som migration, handel med kvinder, kønnenes ligestilling og social
retfærdighed. Frem for alt var konferencen en tiltrængt mulighed
for udveksling og dialog om strategi og viden samt for at styrke
båndene mellem WIDE og de mange kvinder, som arbejder på at fremme
migrant kvinders rettigheder i et udvidet Europa.
En trykt konferencerapport udkommer september 2010. I mellemtiden er
det muligt at læse mere om konferencen på WIDE konferencens blog: www.widenetwork.wordpress.com
[21.juni
2010]
KULU
med i 2015 kampagnen
KULU deltager sammen med en lang række andre NGO'er i 2015
kampagnen.
I efteråret 2010 vælger KULU at sætte fokus på 2015 målene set
i lyset af Beijing+15 - opfølgningen på FN's kvindekonferencer.
To af KULU's medlemsorganisationer deltager med egne aktiviteter.
U-landsforeningen Svalerne har udgivet et temanummer af
Svalebladet med fokus på 2015 mål nr. 3: Ligestilling mellem mænd
og kvinder.
Temanummeret: "Kvinder og rettigheder" sætter fokus på
Svalernes arbejde med kvinders vilkår i Indien og Bangladesh.
International Kontakt inviterer i august til en række
arrangementer - under titlen "Calabash og kvindekraft"-
hvor danske og vestafrikanske kvinder kan mødes og udveksle
erfaringer, hovedsageligt på Bornholm. To kvinder fra Burkina Faso
er inviteret til Danmark for at give indblik i fødevaresituationen
og kvinders rolle i produktion og forarbejdning af fødevarer.
- Flere oplysninger følger senere i kalenderen
[Juni
2010]
Kvinder,
der ikke findes
For os er det en helt naturlig ting, at vi får en identitet, når
vi bliver født. Sådan er det ikke for kvinder i Mali.
Op til 98% af de fattige piger mangler en fødselsattest.
Det forsøger Kvindernes U-landsudvalg at ændre på med projektet
”Giv en pige ret”.
Forstil dig, at du ikke kan tage bussen, ikke oprette en bankkonto
eller få et lån. Du kan ikke komme i skole og ikke afgive din
stemme. Sådan er virkeligheden for kvinder og piger i verdens
fjerde fattigste land Mali. Her har de fleste fattige piger og
kvinder ingen dokumentation på, hvem de er. Deres fødsel bliver
ikke registreret nogen steder og derfor kan de, når de vokser op,
heller ikke få de papirer, der giver dem status og rettigheder i
samfundet. I landdistrikterne mangler op til 98% af de fattige piger
en fødselsattest og i byerne er det 30-35%.
Konsekvenserne er vidtrækkende for kvinderne, for uden fødselsattest
eksisterer de ikke. Det kan være decideret farligt for dem at tage
bussen, hvis de skal ud på landet for at finde de grønsager, de
fleste af dem lever af at sælge. Politiet stopper hyppigt busserne
og arresterer personer, der ikke kan legitimere sig. Ofte bliver
kvinderne samtidig udsat for vold og voldtægt.
For at rette op på denne uretfærdighed har Kvindernes
U-landsudvalg i samarbejde med Femnet Mali udviklet projektet ”Giv
en pige ret”. Formålet er at skaffe så mange piger og kvinder
som muligt en fødselsattest eller et identitetspapir via salg af
gavebeviser.
” For vores partner og alle kvinder i Mali er det et spørgsmål
om identitet, selvværd og adgang til rettigheder,”udtaler Janice
Førde, forkvinde for Kvindernes U-landsudvalg.
”Kvinder i Mali får et stadig større ansvar for familiens
daglige forsørgelse og overlevelse, fordi så mange mænd udvandrer
til nabolande eller Europa. Men kvindernes muligheder for selv at
bestemme eller at have indflydelse følger ikke med. Det skaber
endnu større fattigdom i landet.”
”Nu ved man hvem jeg er”
Kampagnen ”Giv en pige ret” har som mål, at skaffe mindst 1000
fattige piger og kvinder de nødvendige identitetspapirer. Hvert
gavebevis, der bliver solgt er lig med en attest.
At det nytter, kan konsulent Hanne Liveng skrive under på. Hun
deltog i december 2009 i en ceremoni i Malis hovedstad Bamako, hvor
en række kvinder fik overrakt deres identitetspapirer.
”Det var en stor oplevelse for mig at se, hvor rørte kvinderne
var. Da jeg spurgte dem, hvad det betød for dem at få et
identitetspapir, sagde de: ”Alt. Det betyder alt”. Først og
fremmest fordi de nu har mulighed for at bevæge sig frit og
sikkert. Den frihed vi tager for givet, betyder for dem, at de har
bedre chancer for at forsørge sig selv og deres familie.
Med papiret i hånden kan de fx finde bedre og friskere varer og
transportere varerne over større afstande, fordi de kan tage en bus
uden risiko. Et identitetskort betyder også, at de nu kan skaffe
sig et mikrolån, f.eks. hvis de gerne vil starte deres egne værksteder
inden for syning og farvning.”
Det der dog nok gjorde det største indtryk, mener Hanne Liveng, var
da en kvinde sagde, at det bedste ved at få et identitetskort, var
at kom hun ud for en ulykke og lå døende på gaden, så ville man
nu vide, hvem hun var. Hun havde fået et navn. Nu fandtes hun!
Giv et gavekort på Mors dag 9. maj
I anledning af Mors Dag, d.9. maj sætter KULU fornyet fokus på,
hvor vigtigt det er, at støtte op om kvinder i mindre privilegerede
lande end vores.
Giv dit bidrag ved at forære et gavebevis, i stedet for blomster på
mors dag. Det vil skabe glæde og gøre en forskel - ikke blot
Danmark, men også i Mali.
Hvert solgt gavekort svarer til en attest. Din gave giver en pige
eller kvinde i Mali papir på hendes ret. KULUs partner FEMNET Mali
hjælper kvinder og piger med at finde de nødvendige oplysninger og
få attesterne udstedt.
Artiklen
er forfattet af Susanne Angeline Wodickh
[5. maj
2010]
Etta
Cameron er død
Kunstner
og sanger Etta Cameron døde torsdag 70 år gammel
.jpg) |
Etta
Cameron, spiritual og jazz dronning med stort hjerte for
u-landskvinders rettigheder |
Det
er med stor sorg, at vi har erfaret, at Etta Cameron er død. Etta
var en god og trofast ven af Kvindernes U-landsudvalg.
Vi var både taknemmelige og beærede over, at hun i 2004 sagde ja
til at være protektor for Kvindernes U-landsudvalg, et hverv hun
bestred både foran og bag linierne frem til sin død 4. marts 2010.
Det
var en fornøjelse at samarbejde med Etta Cameron, en stor
personlighed, der gavmildt delte ud af sin smittende livsglæde.
Etta bidrog i mere end én forstand til de temaer og formål som
KULU satte fokus på og samlede ind til, når hun stillede op ved
sine støttekoncerter til fordel for Kvindernes U-landsudvalgs
arbejde og mødtes med KULUs partnere og medlemskreds.
Ettas
koncerter var en ganske særlig og livsbekræftende oplevelse.
Hendes støttekoncerter for Kvindernes U-landsudvalg i Christians
Kirken, hvor hun sang spirituals, var både medrivende og
stemningsfulde.
Ved den allerførste koncert præsenterede hun varme jazz toner fra
hendes dengang nye jazz repertoire til en stor jubilæumsfest, hvor
hun var trækplaster og hovednavn, i anledning af 30 året for
FN's verdenskvindekonferencer i marts 2005. Det var en fantastisk
fest afholdt på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor hun dengang også
underviste i sang.
Vi
vil savne Ettas trofaste venskab og støtte, men fortsat glæde os
over hendes musik og al det smukke hun har bidraget med igennem
tiderne! Æret være hendes minde!
[5. marts
2010]
Et
identitetskort betyder alt!
Støt
Malis kvinder 8. marts
 |
Fatoumata
Oulougéme,
40 år, modtog et identitetskort december 2009 |
Fatoumata
Oulougéme er en af de kvinder, der har fået et identitetskort. For
hende betyder det lille stykke papir, vi andre tager for givet, en
verden til forskel og en masse håb om en bedre fremtid.
Med sit nye identitetskort kan hun bevæge sig frit rundt i Mali og
har nu en konkret mulighed for at forbedre hele familiens levevilkår.
Hun behøver ikke længere at gå til fods, når hun skal købe
varer, men kan tage mini bussen ud på landet, hvor grønsagerne er
bedre og billigere. Hun kan også transportere flere varer med
tilbage og hun kan få en fast stadeplads på markedet i Bamako.
Identitetspapiret betyder også, at hun er bedre beskyttet mod
overfald og chikane fra politiets side.
Fatoumata
modtog sit identitetskort i december 2009, under en ceremoni
forestået af Femnet Maili, der samarbejder med KULU om at skaffe
midler, så flere piger og kvinder kan få et identitetspapir.
Kampagnen
'Giv en pige ret' støttes af en
række af ambassadører. Senest har formændene for to af Danmarks
store fagforbund, Kirsten Nissen fra Socialpædagogernes
Landsforbund og Grethe Christensen, Dansk Sygeplejeråd,
sagt ja til at være ambassadører for ”Giv en pige ret”. Begge
mener, at arbejdet for at give kvinder de bedst mulige betingelser
skal foregå såvel lokalt som globalt.
- Læs
mere om hvordan du støtter kampagnen.
[2. marts
2010]
Løfter
kan ikke mætte
- klimatopmødet
skuffer!
Kritikken var
skarp efter klimatopmødets afslutning fra KULUs partnere og
samarbejdspartnere i syd.
Femnet forkvinde Mama Koite fra Mali udtalte efter Cop15 mødets
afslutning:
"Cop15 er afsluttet med et skuffende og foruroligende
memorandum. Vi kan ikke vente på, at verdens ledere beslutter sig
for at komme med løsninger på problemet med klimaændringerne!
Løfter kan ikke længere mætte os!".
FEMNET Mali og
KULU har i hele 2009 samarbejdet om forberedelserne til
klimatopmødet i København, bl.a. om en klimaworkshop i Bamako kort
før topmødet.
Workshoppen
gjorde det muligt for FEMNET Mali at bidrage med konstruktive
kommentarer og lobby input overfor bl.a. Mali's regeringsdelegation,
som ikke talte kvindelige medlemmer og repræsentanter med
kønsfokus. Desuden lykkedes det FEMNET repræsentanterne at udføre
et omfattende netværksarbejde under FN mødet i København - både
på det officielle møde og på NGO møderne.
De to repræsentanter for FEMNET Afrika og Mali hhv. FEMNET Africa
forkvinde Mama Koite og Kongo Baba, Klima focal point og
næstforkvinde i en FEMNET Malis medlemsorganisationer, deltog
sammen med KULU i adskillige debatmøder arrangeret af KULU og en
række samarbejdspartnere.
Ved slutningen
af klimatopmødet præsenterede KULU og FEMNET Mali et fælles
aktionskatalog med anbefalinger, publiceret i hæftet "Kvinder,
køn og klima - Kvinderettigheder, køn og klima udfordringer i
udviklingslandene". Hæftet indeholder oplysninger indsamlet
fra samarbejdspartnere og eksperter tilknyttet Kvindernes
U-landsudvalg, om hvordan klimaforandringer rammer mænd og kvinder
forskelligt.
Aktionskatalog
og hæfte skal bruges aktivt til at stimulere det fortsatte fokus
på klimaforandringer og kvinders rettigheder, og bidrage til at
sikre at kommende initiativer og mål er lydhøre overfor verdens
kvinder - ikke mindst kvinderne i Mali i Afrikas Sahel bælte.
-
Klimahæftet kan rekvireres i en trykt version. Læs
mere her.
[5. januar
2010]
Videofilm
om kvindelig borgmester og kvinderetsforkæmper fra Mali
Oumou
Sall Seck, borgmester for det lille Tuaregsamfund Goundam
ved Timbuktu i det nordlige Mali.
Se
film
|