16 dages kampagnen mod vold mod kvinder:

"Glem ikke Boko Harams modige gidsler", minder Mama Koite Doumbia, Musonet Mali, os om.

Det er nu 234 dage siden, 234 piger blev kidnappet af Boko Haram, en voldelig islamistisk gruppe i Nord Nigeria. Mere end 200 piger lever stadig i fangenskab hos Boko Haram. De få piger, som det er lykkedes at flygte, har forfærdende beretninger om vold, voldtægt, trafficking og tvangsægteskaber. Fangenskabet er pigernes straf for at ville gå i skole og for at have troet på, at de har samme rettigheder som deres brødre.

”Efterhånden som månederne er gået, har medierne tabt interessen for pigernes skæbne. Men vi må ikke glemme dem”, siger Mama Koite, forkvinde i MUSONET og KULUs mangeårige partner i arbejdet for kvinders og pigers rettigheder. Hun fortæller, at kvinder og deres netværk i mange afrikanske lande har rejst sig i protest mod hverdagens vold mod kvinder og piger, de har klædt sig i orange og er gået på gaden til støtte for 16 dages kampagnen mod kønsbaseret vold.

Tvangsægteskab, tidlig graviditet og fysisk og psykisk vold truer pigers mulighed og grundlæggende ret til skolegang. I store dele af verden sætter piger deres liv på spil for at gå i skole, og selv når de modige piger i Nigeria ikke er i mediernes fokus, lyser de som vigtige forbilleder og symboler for kampen mod diskriminationen af piger og kvinder. De er ikke glemt.

MUSONET og KULUs program ”Giv en pige ret” arbejder for at fremme kvinder og pigers rettigheder og bekæmpe vold mod piger og kvinder, specielt i form af barn-, tidlig- og tvungne ægteskaber og afbrudte uddannelser. Se www.givenpigeret.dk
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Mobile pay: 90 69 61
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!