Klima og miljø



Klimaforandringer og miljøproblemer rammer ikke bare økonomier, men også i høj grad mennesker, og verdens fattigste lande rammes hårdest af klimaforandringer og miljøproblemerne. I disse lande er man helt afhængig af naturen, og ændringer i vejrforhold kan betyde en fejlslagen høst, som har katastrofale følger for de ramte familier. I u-landene er der et stort skel mellem mænd og kvinder. Dette skel skyldes arbejdsdelingen mellem kønnene, der betyder, at kvinderne har et stort ansvar for familien og husholdningen, men også i høj grad for familiens landbrugsproduktion. Faktisk står kvinder for næsten 80 procent af landbrugssektoren i Afrika. Samtidig er der flere fattige kvinder end der er fattige mænd.
 
Kvinder og piger står ofte med ansvaret for at sikre familien vand, mad og brændstof til madlavning og opvarmning. Det er dem, der står overfor de største udfordringer. Samtidig er der en ulige fordeling af rettigheder, ressourcer og magt, samt undertrykkende kulturelle regler og normer, der forhindrer mange kvinder i at skride til handling over for klimaændringer.
 
Der eksisterer i dag beviser, der bekræfter, at når en kvinde kan bestemme over sig selv, så har hun kapacitet og evne til at styre sit eget liv og træffe valg, opnå færdigheder og viden, opbygge selvtillid, løse personlige og samfundsmæssige problemer, og være i stand til at forsvare og kræve sine rettigheder for at realisere sit fulde potentiale på forskellige stadier af sit liv – også når det handler om at overkomme nogle af de udfordringer klimaforandringer og miljøproblemerne fører med sig.

Desværre handler klimadebatten oftest om udledning og kvoter, og hverken køn eller fattigdom har fået den opmærksomhed i debatten som perspektiverne fortjener.

Hjemmeside med fokus på køn og klima
Det afrikanske netværk for kvinders udviklings og kommunikation, FEMNET, har lanceret hjemmesiden Women, Gender and Climate Justice i samarbejde med FEMNET-Mali og KULU. Hjemmesiden skal opdatere FEMNETs medlemmer og andre interesserede på, hvad der sker i Afrika og globalt i forhold til problemstillinger om kvinder, køn og klimaforandringer og miljøproblemer, samt ressourcer og værktøjer til opbygning af kapacitet i forhold til at opnå større klimaretfærdighed fra et kønsperspektiv.
 
Adgang til information er meget vigtig for at fremme kvinders viden om og indsats overfor de klimaforandringer og miljøproblemer særligt u-landene står overfor, og dette er en af ​​grundene til, at FEMNET har besluttet at støtte dette fælles initiativ af FEMNET-Mali og KULU ved at skabe hjemmesiden.

Derfor blev hjemmesiden etableret som et samarbejde mellem FEMNET, FEMNET-Mali og Kvindernes U-landsudvalg med støtte fra 92-Gruppens Southern Voices Capacity Building-projekt, der er støttet af Danida.

Den 25. juli deltog KULUs samarbejdspartner FEMNET i en rundbords diskussion med en række afrikanske klima og miljøorganisationer. På mødet blev kønsbeslutningen fra FNs klimakonference i Doha 2012, COP18, diskuteret. Her kan du læse rapporten fra diskussionen.

Læs mere om kvinder, klima og miljø på FEMNETs klimahjemmeside.

 
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Swipp: 20 56 28 02  •  Mobile pay: 40 41 05 70
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!