Danmarksindsamlingen glemmer u-landsarbejdets fødekædeKommetar af Janice G. Førde, forkvinde for Kvindernes U-landsudvalg (KULU) På lørdag d. 1. februar løber Danmarksindsamlingen af stabelen med et stort show på DR. Idéen med indsamlingen er rigtig god. Den rejser mange penge og u-landsarbejdets folkelige forankring bliver styrket, ikke mindst på grund af samarbejdet med DR, der stiller en ubetalelig kommunikationsplatform til rådighed. Men netop på grund af DR’s involvering som statsinstitution, har Danmarksindsamlingen fået kritik for, at det var en lukket fest for en lille gruppe af Danmarks største bistands-organisationer. Det har man så imødekommet ved at der i år er kommet tre organisationer mere med, og så har man med fanfare meddelt, at 10 procent af beløbet er blevet sat af, så det kan søges af mindre organisationer. Men i realiteten betyder ”mindre organisationer” desværre kun de halvstore. Pengene kan kun søges, hvis organisationen de seneste tre år har formidlet mere end 10 millioner kroner om året gennem sine projekter. Alene under paraplyorganisationen CISU – Civilsamfund i Udvikling – som administrerer Danidas mindre bevillinger er der 284 organisationer, som i større eller mindre grad bedriver u-landsarbejde. Det store flertal af dem ligger under Danmarksindsamlingens omsætningsgrænse – og kan altså ikke søge. U-landsarbejdets fødekæde Dermed udsulter man en del af u-landsarbejdets fødekæde. For det er ofte de små organisationer, der er med til at sætte bestemte temaer i hjælpen og i bistandspolitikken på dagsordenen, som først langt senere når frem til de store projekter. Hos Kvindernes U-landsudvalg har vi ikke svært ved at finde eksempler. I dag er kvinders vilkår og rettigheder et officielt mål for både den statslige bistand og for mange af de store organisationer på området. Det var det bestemt ikke, da KULU blev stiftet i 1976, netop for at få sat kvinders vilkår og rettigheder på dagsordenen i udviklingsarbejdet. Vi kan fortælle næsten samme historie, hvor KULU har været med i front, når det gælder kampen mod trafficking, fokus på de omfattende seksuelle overgreb i konfliktområder og problemer som, at piger uden officielle papirer ikke kan udnytte de rettigheder, de faktisk har, til skolegang, arv, rejse frit omkring eller stemme, når der er valg. Alle temaer, som siden er samlet op af større organisationer i større programmer, efter vi fra KULU’s side har været med til at sætte fokus på dem. Høj standard – også hos de små Samtidig betyder udelukkelsen af de mindre organisationer fra Danmarksindsamlingen, at det let for befolkningen kommer til at se ud som om, det kun er de større organisationer, der bedriver værdifuldt udviklingsarbejde. "Tre organisationer, heriblandt Caritas, lever op til indsamlingens krav om etik, gennemskuelighed, økonomi og administration - og kredsen af deltagende organisationer udvides således fra 12 til 15", skriver Caritas i en pressemeddelelse 6. januar, efter de i år er blevet lukket ind i varmen. Det vil vi gerne ønske Caritas tillykke med. Det er fortjent. Men man glemmer at skrive, at det vigtigste krav er simpel omsætning. Blandt andet på grund af reglerne for ansøgning af statsmidler gennem CISU erstandarden i forhold til de øvrige krav gennemgående høj, også hos de små organisationer. Af samme grund ville det også være til at overskue administrativt at åbne op for en bredere kreds af ansøgere. Allerede nu læner Danmarksindsamlingens krav til de projekter, der kan søge den nye pulje af frie midler, sig op ad CISU’s krav, og dem er de mindre organisationer vant til at operere under – og CISU er vant til at vurdere os. En af Danmarksindsamlingens store forcer er, atdet er en bred folkelig indsamling som ikke er bygget på TV-billeder af den seneste hungersnød, krig eller naturkatastrofe. Det kan give plads til et budskab om håb og udvikling i stedet for nød, elendighed og dårlig samvittighed. Netop derfor er det også så ærgerligt, at man stadig lukker af for det brede landskab af små og mellemstore organisationer, som er med til at sætte fokus på nye problemstillinger og komme med nye bud på løsninger. KULU siger derfor til Danmarksindsamlingen: Slå døren op – det har udviklingslandene brug for i det lange løb. |
